- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
392

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blick, Mikkel, -o. 1540 - Blix, Steen Christensen, o. 1670 - 1722, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Underhandlinger i Oslo, men sendtes derpaa til
Nederlandene for at skaffe Hjælp. Da han efter
Christian II’ s Fængsling ikke søgte Udsoning
med Frederik I, blev Skiens Len givet til Peder
Skram og hans eget, temmelig ubetydelige Gods
i Jylland givet til andre. Han havde imidlertid
selv taget Tjeneste paa den nederlandske Flaade,
der i Aarene 1532 og 1533 fejdede i de nordiske
Farvande mod Lybekkerne, og nævnes her tillige
med Grev Christoffer af Oldenberg som en af
Hovedførerne. Han synes allerede paa denne Tid at
have deltaget i de hemmelige Underhandlinger med
Jørgen Kock om Christian II’ s Gjenindsættelse. Han
fulgte 1534 med Grev Christoffer til Danmark som en
af dennes betydeligste Mænd og optræder som hans
«Raad» i Forening med de øvrige danske Rigsraaden
Han sendtes mod Nykjøbing, indtog denne Borg og
førte Befalingsmanden, Knud Gyldenstjerne, med sig
tilbage som Fange. I Dec. deltog han med Grevens
øvrige Raader i dennes uheldige Sammenkomst paa
Koldinghus med Christian III og sendtes derpaa til
Skaane for at kæmpe mod Svenskerne og den fra Greven
atter frafaldne Skaanske Adel, men blev fangen i
det uheldige Slag ved Helsingborg i Jan. 1535. Han
blev dog kort efter udløst mod en af Christian III’s
mest ansete holstenske Raader, Henrik, Rantzau,
der var Grev Christoffers Fange. I Aaret 1536, da der
i Nederlandene skulde udrustes en Flaade for Christian
II’ s Svigersøn, Pfalzgrev Frederik, til det betrængte
Kjøbenhavns Undsætning, blev M. B. efter selve den
nederlandske Regerings Opfordring sendt til Holland
for at være behjælpelig ved Udrustningen. Han skulde
vistnok have været en af Hovedførerne, og «M. B. s
Flaade» ventedes med Længsel; men inden Udrustningen
var færdig, havde Kjøbenhavn overgivet sig. Fra nu
af forsvinder den uforfærdede Mand; Udsoning med
Christian III synes han aldrig at have søgt. Han
omtales som død 1540, da hans Kyrads sendtes som
Arv til hans Broder, Iver B. til Nørbæk (Adelsbreve,
Fasc.e. 14, Pars i, Nr. 19). I de mange Breve, hvori
han omtales, nævnes han altid med den største Agtelse
af alle, baade Venner og Modstandere.

Allen, De tre nord. Rigers Hist. IV, 2, 213 og fl. St.
Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 88 f.

A. Heise.

Blix, Steen Christensen, o.1670-1722, Officer, blev
Fændrik ved 1. gevorbne norske Infanteriregiment 1693
og allerede s. A. Lieutenant. 1700 blev han Kapitajn
af Reserven ved vesterlenske Infanteriregiment og
1701 Kapitajn ved Regimentet selv. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free