- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
395

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blixen-Finecke, Carl Frederik Axel Bror Baron, 1822-73, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

slesvig-holstenske Oprørere, om hvilke han i en af
sine Taler ytrede, at de burde «dingle i Træerne». Han
blev dog hurtig træt af det parlamentariske Liv,
og under den heftige Kamp, der betegnede Aarene
1852 og 1853, forsvandt han saa at sige fra den
politiske Skueplads. Hertil bidrog det mulig, at
han i 1852 separeredes fra sin Hustru, med hvem
han havde en Søn (den nuværende Stamhusbesidder,
Hofjægermester Frederik Baron B.-F., gift i 1873 med
Komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs) og en Datter (gift
1863 med Otto Friherre Ramel); 2 Aar efter ægtede han
Prinsesse Augusta af Hessen [1] (s. I, 380), en Søster
til vor nuværende Dronning, som under hans sidste Aars
tunge Sygdom var ham den mest opofrende Ægtefælle,
og med hvem han har 2 efterlevende Sønner, den ene
i svensk og den anden i dansk Militærtjeneste.

Svogerskabet med den udsete Tronfølger havde maaske
sin Del i det Brud, der i Maj 1856 indtraadte imellem
B.-F. og Kong Frederik VII, men for øvrigt vare de to
Naturer saaledes beskafne, at de enten maatte være
svorne Venner eller afgjorte Fjender. Bruddet blev
eklatant, i det B.-F. ikke blot i Maj 1856 nedlagde
sine Værdigheder som Hofjægermester og Kammerherre,
men tillige, benyttende sig af sin Ret som svensk
Friherre, «udtog pollett» til det svenske Ridderhus,
d. v. s. meldte sig som stemmeberettiget Medlem
af Adelens Forsamling. Det interessante stats- og
folkeretlige Problem, om en Mand samtidig kan være
Undersaat af forskjellige Souveræner og Repræsentant
i to Landes Parlamenter, vakte nogen Diskussion,
men fik ikke anden Løsning end den rent faktiske,
at B.-F.s Stemmeret anerkjendtes paa Ridderhuset,
uden at han derved ophørte at være dansk Undersaat, og
skjønt han paa den Tid ligesom senere jævnlig opholdt
sig paa Næsbyholm, vendte han dog tilbage til at
betragte sig som dansk, ligesom han ogsaa forsonedes
med Kong Frederik VII. Imidlertid fik denne blandede
dansk-svenske Stilling et ejendommeligt Udslag i en
lille Pamflet, som han udgav i 1857 under Titelen
«Skandinavismen praktisk», og som ved sin Fremkomst
vakte ikke ringe Opsigt. Skriftets Hovedtanke er den,
at ligesom Dronning Margrethes Union syndede ved at
tænke mere paa Kronens Ret end paa Folkenes Tarv,
saaledes har Universitets-Skandinavismen fra dette
Aarhundrede


[1] Paa sit Vaabenskjold som
Storkors af Danebrog, der
er ophængt i Frederiksborg Slotskirke, har B.-F. valgt
til sin Devise Ordene: Per Angusta ad Augusta, der
i alt Fald kunne indeholde en smuk Allusion.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free