- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
407

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bloch, Jørgen Carstens, 1717-73, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bloch, Jørgen Victor, 1812-92, Præst, er en Søn af
Præsten Jørgen B. og Gjertrud f. Fog. Han blev født
25. Sept. 1812 i Lønborg Præstegaard i Ribe Stift,
og efter at have nydt den første Undervisning i
Hjemmet blev han 1828 sat i Borgerdydskolen paa
Christianshavn. Da han var bleven dimitteret der fra
1829 (jvfr. ovfr. S. 305), studerede han Theologi, og
i 1833 blev han theologisk Kandidat. Samme Aar blev
han konstitueret Lærer ved Randers lærde Skole, men
allerede 1834 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, hvor
han for en Afhandling om Christi Himmelfart erhvervede
den theologiske Licentiatgrad (1835). Derpaa var
han et Par Aar konstitueret Adjunkt i Horsens,
men 1837 blev han kaldet til Sognepræst i Borbjærg,
og det følgende Aar blev han sin Faders Eftermand i
Lønborg og Egvad. 1851 blev han tillige Provst for
Hind, Bølling og Nørre Herreder under Ringkjøbing
Amt, og, efter tidligere forgjæves at have søgt Valg
baade til den grundlovgivende Rigsforsamling og til
Folketinget (Skjern 1849), blev han i Valgperioden
1855-59 Landstingsmand for 11. Kreds. Nogle Uger
efter at han var valgt til Landstinget, blev han
kaldet til Sognepræst i Kjærteminde; 1868 blev han
forflyttet til Vig og Asminderup, og der fra tog
han 1881 sin Afsked for at henleve sine sidste Dage
i Hovedstaden. 1833 ægtede han Agathe Theodorine
Benedicta Thorlacius (d. 1872), hvis Fader havde været
Byskriver i Ringkjøbing.

Som Landstingsmand indsendte B. sammen med
Præsterne A. E. Meinert og C. Viborg 1856 til
Kultusministeriet et Forslag til Lov angaaende
en Ordning af Folkekirkens Forfatning (aftrykt
i Dansk Kirketid. 1856, Nr. 32 f.), men det fik
ingen videre Betydning, og da han 1861 stillede sig
til Folketingsvalg i Ringkjøbing Amts 5. Kreds,
opnaaede han ikke at blive valgt. Som Præst har
han nærmest («Breve om Præstefrihed» m. m., 1865;
«Grundtvigianismens Selvkritik», 1866) sluttet
sig til den grundtvigske Retning, og i flere
Smaaskrifter har han hævdet en irenisk Betragtning af
de konfessionelle Modsætninger med stærk Fremhævelse
af Fællesskabet om det grundkristelige og med Haab om
en ny Pinsetid for Kirken. Efter i nogle Aar at have
virket for at samle oplyste og frisindede Kristne
af forskjellige Kirkeafdelinger til en Fællesmission
blandt Muhammedanerne foretog han 1867 en Rejse til
Athen (Dansk Kirketid. 1862, Nr. 50; 1867, Nr. 39)
for at indlede den Samvirken mellem den nordiske
og græske Menighed, som efter hans Opfattelse var
varslet i Johannes’ Aabenbaring (2, 9, jævnført med 3,
9). Efter Hjemkomsten virkede han et Par Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free