- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
413

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bloch, Søren, 1696-1753, Præst - Bloch, Søren Nicolaus Johan, 1772-1862, Rektor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efterladte Skrifter (1756, 4to), men mere udkom aldrig. Han var gift
med Cæcilie Harding, der overlevede ham i mange Aar (d. 1781).

Levned af Sønnen i «Efterladte Skrifter» S. 3 ff.
Nyerup, Lit. Lex. Hundrup, Stamtavle ov. Sør. Blochs Descendenter.

A. Jantzen.

Bloch, Søren Nicolaus Johan, 1772-1862, Rektor.
B. blev født 13. Febr. 1772 i Middelfart,
hvor hans Fader, ndfr. nævnte Tønne B., den Gang
var Sognepræst. Han gik først i Skole i Ribe,
hvor han meget roser Høreren Michael Koch, siden
Præst i Døstrup, derefter i Odense, hvor Rektor
Tauber blev ham lige saa kjær. Han blev Student
1788 og tog filologisk Embedsexamen r793. Samme
Aar blev han Hører i Odense og allerede Aaret efter
Subrektor eller Rektors Vikarius, i hvilken Stilling
han forstod at vinde Disciplene i Mesterlektien,
der ikke vare meget yngre end han selv, ved sin
Humanitet og Nidkjærhed. Samme Aar blev han gift med
Margrethe Magdalene Hensler (f. 1774), en Datter
af afdøde Generaladjudant Bendix Vilhelm H., hvis
Enke Aaret før var bleven gift med hans Fader. 1796
blev han Dr. phil., 1800 Konrektor, 1806 Rektor i
Nykjøbing paa Falster. Her vandt han snart megen
Anseelse som Skolemand og fik stor Indflydelse hos
Hertugen af Augustenborg, der stod i Spidsen for
det lærde Skolevæsen, saa at han fik en ikke ringe
Del i den 1809 udkomne Skoleforordning. Først efter
gjentagne Opfordringer besluttede han sig 1815 til
at lade sig forflytte til Roskilde, hvorhen 11 af
hans Disciple fulgte ham. Samme Aar blev han udnævnt
til Professor. Roskilde Skole, som han kort efter
sin Tiltrædelse igjen skaffede en Kathedralskoles
Navn og Rettigheder, der nogle Aar før vare blevne
overførte paa Frue Skole i Kjøbenhavn, hævede sig
under hans Styrelse til stor Anseelse, og det lykkedes
ham at faa opført saa vel en Rektorbolig (1821)
som en ny Skolebygning (1842). Han var den første
eller dog iblandt de første, som iværksatte mange
tidssvarende Forbedringer, som senere have vundet
Indgang overalt, saasom Indførelse af Gymnastik og
Svømning, af etaarige Klasser i Steden for toaarige,
Indskrænkning af Skoletiden til 5 à 6 Timer daglig,
Overdragelse af Inspektørforretningerne til én Lærer
osv. Som sine pædagogiske Grundsætninger har han
selv fremsat, at «i Undervisningen intet bør gjøres
for at glimre eller for en Examens Skyld, men alt,
for at Ungdommens Aand og Hjærte, Forstand og Smag
paa en liberal Maade kan uddannes; at Kjærlighed til
Ungdommen er Sjælen i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free