Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bloch, Søren Nicolaus Johan, 1772-1862, Rektor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
al Opdragelse, og derimod Tvangsmidler og legemlig
Straf kun maa være det yderste og sidste Middel,
som kun maa anvendes mod grove Forseelser; at
legemlig Straf ikke maa anvendes mod Flidsmangel,
mod hvilken en slet Karakter er det eneste passende
udvortes Middel, der bør benyttes». I sin Kamp
for Gjennemførelse af en human Skoletugt paadrog
han sig undertiden Bebrejdelse for alt for stor
Lemfældighed; men det var dog kun sjælden, at han
behøvede at fravige sit Princip: «ved rolig og
blid Alvor at vedligeholde Orden uden at forlange
Opofrelse af Disciplens naturlige Munterhed». Den
klassiske Litteratur var i hans Øjne det sande
Dannelsesmiddel, hvorfor han aldrig kunde forsone
sig med Naturvidenskabernes Omsiggriben i Skolen
eller med Latinens Fordrivelse fra de to nederste
Klasser. 1843 fejrede han sit 50 Aars Embedsjubilæum
og blev i denne Anledning udnævnt til Etatsraad. 1850
tog han sin Afsked, men vedblev dog at fungere endnu
et halvt Aar. Derefter levede han i Kjøbenhavn indtil
sin Død, 27. Juni 1862. Efter at hans første Hustru
var død (1821), ægtede han 1823 Henriette Marie
Holmer (f. 1791), Datter af Hospitalsforstander
Peter H. i Odense; hun overlevede ham. Saa vel
med hende som med sin første Hustru havde han
Sølvbryllup. Han var en frugtbar Forfatter, især i
grammatisk og pædagogisk Retning. Han udgav saaledes
en «fuldstændig dansk Sproglære» (1817), i flere
Udgaver en græsk Skolegrammatik, flere græske og
latinske Elementarbøger og en hebraisk Sproglære
(2. Opl. 1819). Blandt hans Udgaver af græske og
latinske Forfattere maa fremhæves «Selectæ Ciceronis
orationes» (2. Udg. 1828). Særlig interesserede
han sig for det græske Sprogs Udtale, som han dels
behandlede i en Række Programmer, dels i sin «Revision
der Lehre von der Aussprache des Altgriechischen»
(1826). I den derved opstaaede litterære Strid
optraadte som hans Modstandere navnlig i Tyskland
Matthiä, i Danmark Henrichsen. Sine pædagogiske
Grundsætninger har han dels udtalt i en Række
Programmer, dels i Afhandlinger i forskjellige
Tidsskrifter. Fremdeles maa fremhæves hans «Bidrag til
Roskilde Domskoles Historie» (1842-46). I religiøs
Henseende hyldede han den rationalistiske Retning
og forsvarede den i et Par Smaaskrifter. Ogsaa for
den danske Sag i Slesvig optraadte han flere Gange
i Blade og Tidsskrifter. Baade som Lærer og som
Forfatter virkede han i alt i 58 Aar.
Avtobiografi i hans Bidrag til Roskilde Domskoles Hist. 1. H.
Erslew, Forf. Lex.
S. B. Thrige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
