- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
424

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blome, Adolf Frederik, 1798 - 1875, Diplomat, Politiker - Blome, Christoph, 1657-1729, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tronfølgerens Regeringstiltrædelse afhængig af
en forudgaaende Forsikringsakt om at holde
Forfatningslovene, i det han fandt, at denne
Bestemmelse stred mod det monarkiske Princip. Han
stemte for det af Scheel-Plessen i Forening med
10 andre holstenske Deputerede indbragte Forslag,
ved hvilket Regeringen opfordredes til at indhente
Betænkning hos Hertugdømmernes Stænder angaaende
Fællesforfatningen og derefter forelægge Rigsraadet
et Udkast til en Forfatningslov for de fælles
Anliggender. De «Elleve» paaberaabte sig her det
Løfte, Regeringen havde givet i Dec. 1851 om, at
den kun under Medvirkning af Stænderne og Rigsdagen
vilde indføre en Forfatning for Monarkiet. I den
holstenske Stænderforsamling 1857 protesterede B. mod
en dansk Enhedsstat med konstitutionel Spidse. B. var
Medlem af det holstenske Stænderudvalg, der i Marts
1859 foreslog det danske Monarkis Opløsning i 4
selvstændige og ligeberettigede Dele, og 1861 havde
han Sæde i det Stænderudvalg, der fordrede Oprettelsen
af et Slesvig-Holsten. Han spillede en fremragende
Rolle under Stænderforsamlingens Forhandling om
den saakaldte Budgetsag i Marts 1861, og han var
Ophavsmand til Stændernes Adresse til Kongen af
Febr. 1863, hvori udtaltes, at en Fastholden af det af
Ministeriet Hall fulgte politiske System ikke vilde
blive til Held for det danske Monarki. Efter Forslag
af B. rettede Stænderforsamlingen en Henvendelse
til den tyske Forbundsdag om at sikre Hertugdømmet
Holstens Rettigheder og Interesser. Han var 1852-56
Prælat for det adelige Konvent i Itzeho. B. var Ejer
af Godset Heiligenstedten ved Itzeho og flere andre
Godser. Han var Gehejmekonferensraad og dekoreret med
Storkorset af Danebrog (1838). B. ægtede 30. Avg. 1823
Fanny Juliane Frederikke Grevinde Reventlow (f. 1803
d. 1856). B. døde 10. Juli 1875 paa Heiligenstedten.

Kieler Zeitung 1875, Nr. 4604.

A. Thorsøe.

Blome, Christoph, 1657-1729, Gehejmeraad, til
Farve og Neverstorf (ved Lütjenburg) var Søn af
ndfr. nævnte Henrik B. til Farve, Hagen og Neverstorf
(d. 1676). Han var født 11. Maj 1657 og naaede høje
Embeder i Statstjenesten: han blev efterhaanden
Jægermester i Slesvig og Holstein 1684, Landraad 1693,
Efter sin Afskedigelse fra Konseillet 1708 blev han Amtmand i Steinburg
og Gouvernør i Sønderditmarsken. Som
Diplomat blev han stundum benyttet, saaledes var han
en af de danske befuldmægtigede ved Fredslutningen
paa Travendal. I 1701 blev han Gehejmeraad og fik 1702

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free