- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
429

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blome, Otto, 1735-1803, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1770 Baron Gleichen som Gesandt i Paris. I de 23 Aar,
han tilbragte i denne Stilling, faldt den svenske
Regerings forandring, Polens første Deling, den
nordamerikanske Frihedskrig og den franske Revolution,
men Danmark tog ingen Del i den almindelige Politik,
og B.s Rolle var saaledes kun iagttagende. I
Begyndelsen var han ikke uvillig stemt mod de nye
Ideer, men efterhaanden som de udskejede, fjærnede
han sig fra dem. Efter Begivenhederne 10. Avg. 1792
forlode de andre Gesandter Paris, men B., der beredte
sig paa at følge Exempelet, under Paaskud af Orlov,
holdtes meget imod sin Vilje tilbage ved en farlig
Underlivssygdom. Ogsaa efter Republikkens Proklamation
hindrede denne Sygdom ham fra Afrejse, og skjønt
hans Mission i Virkeligheden var til Ende, da Kongen
var afsat, og han ikke paa ny var akkrediteret hos
Republikken, vedblev han dog af dennes Regering at
behandles som dansk Gesandt. Da han endelig 11. April
1793 var i Stand til at rejse, præsenterede han sin
Sekretær Koenemann for Udenrigsministeren Le Brun og
begjærede de diplomatiske Immuniteter for ham. Den
franske Regering, der ønskede at bevare Forbindelsen
med Danmark for at drage Fordel af dette nevtrale
Lands Skibsfart under Krigen med England, gik ind
derpaa, og saaledes blev Danmark den eneste monarkiske
Stat, der tillige med den nordamerikanske og den
genuesiske Republik vedligeholdt en kvasi-diplomatisk
Repræsentation i Paris under hele Revolutionen.

Fra Paris begav B. sig til Aachen, og efter der at
have gjennemgaaet en alvorlig Kur vendte han tilbage
til sine Godser i Holsten, afventende der Regeringens
Ordrer. I 1796, da den regelmæssige diplomatiske
Forbindelse gjenoprettedes med Frankrig, udnævntes
Dreyer til Gesandt i Paris, og efter at Christian
Bernstorff var vendt tilbage fra en extraordinær
Mission til Petersborg i Efteraaret samme Aar,
tilbødes denne Gesandtskabspost nu B. Løftet om
Elefantordenen fjærnede de Betænkeligheder hos ham,
som hans Sygelighed fremkaldte, og i Efteraaret 1797
ankom han til Petersborg, ledsaget af sin Brodersøn,
Otto Blome (den senere Greve). Han blev godt modtaget
af Kejser Poul og fandt altid en trofast Støtte
i Vicekansleren, Prins Kurakin, der som ung havde
ledsaget Saldern paa dennes Mission i Kjøbenhavn
1766 og fra den Tid bevarede stor Hengivenhed for
Danmark. Men da Kurakin trak sig tilbage, og Kejser
Pouls Mistro vaktes mod den danske Regering paa
Grund af dens Fastholden ved Nevtraliteten og dens
formentlige Svaghed lige over for de revolutionære
Ideer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free