- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
448

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Blücher, Gustav Gotthard, 1737-1808, Amtmand - Blücher-Altona, Conrad Daniel Greve, 1764-1845, Overpræsident i Altona

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1737 i Rostock, kom ung til Danmark, blev Fændrik ved
Fodgarden 1756 og var avanceret til karakt. Kapitajn
i 1762, da han paa Grund af en respektstridig Ytring
over for Saint-Germain maatte tage Afsked. Deltog
paa fransk Side i Syvaarskrigens sidste Felttog, men
vendte strax efter Saint-Germains Fald tilbage, blev
Major ved 2. jyske Regiment og Generaladjudant. Ægtede
1769 Enkegrevinde Christine Sophie Castell-Remlingen,
f. Holstein-Holsteinborg (f. 1740 d. 1772),
efter at have besejret sin af Hoffet støttede
Rival, Conrad Holck, og ved Bernstorffs Hjælp
opnaaet den som Betingelse for Partiet nødvendige
Kammerherrenøgle. Blev Aaret efter Landfoged i
Bredsted, som han i 1783 naaede at faa gjort til et
særskilt Amt, hvilket dog igjen lagdes under Flensborg
Amt, efter at B. i 1799 havde taget sin Afsked. Denne
var fremkaldt ved hans af fornærmende Stridsskrifter
ledsagede Processer mod Rentekammeret og Overretten
i Gottorp. Sine sidste Aar levede han i Gjentofte
og døde i Svigersønnen Joachim Bernstorffs Hus i
Kjøbenhavn 30. Dec. 1808. B. fik Danebrogsordenen i
1778. Hans voldsomme og stridbare Natur var parret med
Godmodighed. Frederik VI skattede hans Retsindighed.

Wigger, Gesch. d. Fam. v. Blücher II, I, 131 ff.
Nachrichten üb. das Amt Bredstedt, Alt. 1821.
B.s egne Stridsskrifter og Procesakter (1796-99).

J. Bloch.

Blücher-Altona, Conrad Daniel Greve, 1764-1845, Overpræsident i Altona.
C. D. v. B., Søn af
Oberst Carl Leop. v. B. og Sophie Henriette
f. Plessen, fødtes 5. Marts 1764 i Penzlien i
Meklenborg-Schwerin. Efter at B. var bleven undervist
paa Landkadetakademiet i Kjøbenhavn, ansattes
han 1782 som Page hos Kong Christian VII’s Datter,
Prinsesse Louise Augusta. Efter hendes Ægteskab med
Hertug Frederik Christian af Augustenborg traadte
han ind i Enkedronning Juliane Maries Hofstat,
blev 1794 udnævnt til Kammerherre og kort efter
til Enkedronningens Hofmarskal, hvilken Stilling
han beklædte til hendes Død 1796. B. fungerede som
Adjudant hos General Waltersdorf, der var Chef for
det 1801 oprettede Landeværn. 1802 udnævntes han, der
stod i høj Yndest hos Kronprins Frederik, til Amtmand
over Aabenraa og Løgum Kloster Amter. Han viste
sig her som en dygtig administrativ Embedsmand og
fik særlig Lejlighed til at udfolde sit Talent i den
Retning under de franske og de spanske Hjælpetroppers
Indkvartering paa Halvøen 1808. I Sept. s. A. ansatte
Kong Frederik VI ham som Overpræsident i Altona,
i i hvilken Stilling han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free