- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
452

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blædel, Nicolai Gottlieb, 1816-79, Præst - Bo, -1262-, Abbed i Øm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af den kristne Tro og Lære, som er vel skikket til
at oplyse og tiltale dannede Læsere; 2. Oplag er
efter hans Død udgivet af hans Søn. Det var med
god Grund, at Universitetet ved sin Jubelfest 1879
tildelte ham den theologiske Doktorgrad. – B. var en
varmblodig Mand, gjennemtrængt af Nidkjærhed for sin
Overbevisning; han formaaede derfor ikke at holde sig
uden for de kirkelige Tvistigheder, der i hine Aar
navnlig fremkaldtes ved den grundtvigianske Retnings
udfordrende Holdning. Han har i denne Anledning (1873)
udgivet to Stridsskrifter, «Grundtvigianismen og den
danske Folkekirke» og «Grundtvigianismens Katekismus»;
af disse var det sidste Skrift, som var rettet mod den
højt ansete P. Fenger, holdt i en skarp Tone, hvortil
B. mente at være vel beføjet, og det fremkaldte en
lang Polemik, der ikke var uden Bitterhed, men heller
ikke uden Frugt for de kirkelige Retningers indbyrdes
Forstaaelse.

Al denne mangfoldige og forskjelligartede Virksomhed
formaaede imidlertid ikke at svække B.s Omsorg for sin
Menighed; Forholdet mellem den og ham vedligeholdt
sig tvært imod paa den smukkeste Maade til det
sidste. Hans Livsgjerning afsluttedes imidlertid
forholdsvis tidlig. Allerede i en Del Aar havde det
anstrængende Arbejde angrebet hans Helbred; men først
i Efteraaret 1878 blev hans Tilstand truende. Han
nærede dog godt Haab om at komme sig; men da døde
(Febr. 1879) efter længere Tids gradvise Svækkelse
hans Hustru, der altid havde staaet ham trofast ved
Siden og paa en sjælden Maade delt alt med ham, ikke
blot Glæde og Sorg, men ogsaa Arbejde og Kamp. Det var
et tungt Slag for ham, og de nedbrudte Kræfter evnede
ikke at rejse sig. 15. Juli døde han, fast i den Tro,
om hvilken han havde vidnet for saa mange andre.

W. Hjort, Nic. Gottl. Blædel, 1881. Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 282 f.

V. Schousboe.

Bo, –1262–, Abbed i Øm. Han blev Abbed det anførte
Aar, samme Aar som Tyge (Tuke) blev Biskop i
Aarhus. Med ham kom han strax i Strid, dels fordi
Munkene i Øm tidligere havde holdt med hans Medbejler
Arnfast, som mentes at have forgivet Kong Christoffer
I, dels i Anledning af, at Paverne havde fritaget
Cistercienserne for det sædvanlige Gjæsteri og
andre Afgifter til Bispestolen. Denne Strid var saa
meget farligere, som ogsaa Enkedronningen, Margrethe
Sambiria, af den førstnævnte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free