- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
461

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boesen, Carl Wilhelm, 1809-67, Præst - Boesen, Jens Frederik, 1765-1839, Præst - Boesen, Johannes, f. 1847, Landskabsmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Menighed, hvis kristelige, trofaste og sjælden
begavede Sjælesørger han havde været.

Erslew, Forf. Lex. Wiberg, Alm. Præstehist. I, 537.

L. Koch.

Boesen, Jens Frederik, 1765-1839, Præst. Søn
af ndfr. nævnte Sognepræst Ludvig B. og Ulrica
Eleonore f. Sechmann, er født i Rynkeby paa Fyn
3. Sept. 1765. Han blev Student 1782 og tog Attestats
1787. Aaret efter blev han Faderens Eftermand som
Sognepræst i Vigerslev og Veflinge i Fyn, hvor han
blev hele sit Liv. 1791 blev han Provst i Skovby
Herred, og 1815 fik han Rang med Amtsprovster. Han
ægtede 1791 Catharine Ewald (f. 1774 d. 1841), en
Præstedatter fra Hvidding, hvis Fader havde været
Lærer ved Waisenhuset i Kjøbenhavn og siden døde i
Christiansfeld, og han hørte selv til den Kreds af
fynske Præster, der sluttede sig til Herrnhuterne
og var Medlem af det i Artiklen R. Balslev (I, 470)
omtalte Selskab, der udgav opbyggelige Skrifter. Han
redigerede dets Tidsskrift: «Evangelisk Magasin
for danske Sandhedselskere» 1801-4 og «Kristeligt
Maanedsskrift» 1805-6. Hans præstelige Virksomhed,
navnlig hans Indflydelse paa Konfirmanterne, sporedes
længe i Sognet, og Folk rejste mange Mile for at
overvære hans Katekisationer Søndag Eftermiddag. Han
døde 23. Avg. 1839, efter at han Aaret i Forvejen
havde holdt 50 Aars Jubilæum. Menigheden satte ham
et Mindesmærke.

Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.

Boesen, Johannes, f. 1847, Landskabsmaler, er
Søn af Provst Peter Joachim B. og Marie Christine
Sophie Frederikke f. Boesen. Den første kunstneriske
Vejledning modtog han hos Høegh-Guldberg i Aarhus,
1863 blev han Elev af Kunstakademiet, hvor han
taalmodig studerede i 8 Aar. Samtidig fik han
Skovgaard til Lærer. Baade ved Valget af Motiver
og ved Interessen for den enkelte Planteform
have B.s Billeder ofte mindet om, at han er
udgaaet fra Skovgaards Atelier. Siden 1868 har
han udstillet, største Parten af hans Billeder har
været danske Sommerlandskaber. I 1879-80 rejste han
for egen Regning i Tyskland, Italien og Frankrig,
i 1886 for et af Akademiets Stipendier i Tyskland,
Holland og Belgien. To Gange – i 1869 og 1875 – har
han vundet den Neuhausenske Præmie. Hans Hustru,
Kunigunde Mathea, er en Datter af fhv. Forpagter
paa Holckenhavn Christian Frederik Zoëga.

Karl Madsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free