Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boesen, Ulrik Sechmann, 1797-1867, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var residerende Kapellan. Hans Moder var Marie
Christine f. Schiøtt. Efter at have modtaget den
første Undervisning i Hjemmet kom han 1812 i Kolding
lærde Skole, og der fra blev han dimitteret 1815. Faa
Grund af Sygdom og Faderens økonomiske Vanskeligheder
maatte han tilbringe en Tid dels i Vordingborg,
hvortil hans Fader var bleven forflyttet, dels som
Huslærer paa Landet, og først 1823 blev han theologisk
Kandidat. 1826 blev han Præst i Nørre Løgum, og samme
Aar ægtede han sit Søskendebarn, Anna Johanne Boesen,
Datter af Justitsraad J. B. Paa Grund af sit danske
Sindelag og sin herrnhutisk farvede Orthodoxi havde
han mange Kampe i sin Præstegjerning, men han var
en Viljens Mand, og naar han tog, hvad han kaldte
«Amtsgesichtet», paa, forstummede Modstanden imod
ham. 1834 blev han forflyttet til Oxenvad og Jels, og
1846 til Fjelstrup. Da Oprøret udbrød, lovede han sin,
væsentlig dansksindede, Menighed at holde ud med den,
hvad der saa end skete. Kort efter Oprørets Udbrud
blev han af den provisoriske Amtmand Bruhn og Provst
Janssen stævnet til at møde i Haderslev, men han
nægtede at komme, fordi Lydighed mod denne Stævning
for den provisoriske Regerings Kommissærer vilde
være det samme som «at anerkjende, hvad Embedsed,
Pligt og Samvittighed forbød». Et Fjerdingaar senere
(Avg. 1848) blev han afsat, og det blev paalagt
ham at rømme sin Præstegaard inden 24 Timer. Han
tog da Ophold, først i Kolding, siden i Assens,
men 1849 fulgte han med General Rye tilbage til
Fjelstrup, hvorfra han dog snart igjen maatte
flygte. 6. Juli var han i Fredericia, og i Nov. 1849
blev han gjenindsat i sit Embede i Fjelstrup. Næste
Aar blev han konstitueret Provst for Haderslev
Provsti, og da 17 slesvig-holstensk-sindede Præster
i Provstiet sendte ham et Mistillidsvotum, svarede
han med det lille Skrift: «Hvem stifter Forargelse og
Samvittighedsforvirring i Kirken og Menighederne?»
1852 fik han oprettet et Bibelselskab for Haderslev
og Omegn, og det blev siden udvidet og kongelig
stadfæstet 1857. 1853 blev han kongevalgt gejstligt
Medlem af den sidste Provinsial-Stænderforsamling
for Hertugdømmet Slesvig, og da den blev aabnet,
holdt han den danske Prædiken, 11. April 1854 modtog
han, da Martensen havde trukket sig tilbage, efter
lang Betænkning Bispestolen i Slesvig med Bolig i
Flensborg, og som Biskop blev han tillige Medlem
af den kgl. Appellationsret i Flensborg og af den
theologiske Examenskommission; samme Aar fik han
Kommandørkorset af Danebrog. Da den sidste slesvigske
Krig udbrød, maatte han være forberedt paa alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
