Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogbinder, Ambrosius, -1536, Borgmester i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter Frederik I’s Død, da det katholsksindede
Rigsraad fik Kongevalget udsat, indgik A. B. hemmelige
Forbindelser med den lybske Borgmester Jørgen
Wullenwever og Borgmesteren i Malmø Jørgen Kock,
først om at bevæge den lutherske Hertug Christian til
mod Rigsraadets Vilje at bemægtige sig Tronen, og da
dette mislykkedes, til at rejse den fangne Christian
II’s Sag; Kjøbenhavn og Malmø skulde da indtræde i
Hanseforbundet. Næppe var derfor Grev Christoffer
af Oldenborg ankommet i Juni 1534 med den lybske
Flaade, før A. B. begav sig om Bord til ham. Han
blev nu atter Borgmester i Kjøbenhavn og indtog under
hele Grevefejden en meget fremtrædende Stilling. Han
havde stor Del i den Adelsjagt, som i Begyndelsen af
1535 anstilledes paa Sjælland, og under Kjøbenhavns
paafølgende Belejring sendtes han flere Gange som de
belejredes Udsending dels til Fredsmøderne i Hamborg,
hvor Lybek sluttede Fred, dels til Nederlandene,
hvorfra han bragte Løfte om Hjælp til Fordel for
Christian II’s Svigersøn, Pfalzgrev Frederik. Med
Fortvivlelsens Energi søgte han at holde Modet oppe
i den udhungrede Stad, og da det kom til Opløb mod
ham og hans Medhjælper, Borgmester Hans Bøse, lode
de Landsknægtene nedhugge 150 Borgere; man havde
endnu ikke ædt sine egne Børn som i Jerusalem,
ytrede de to Borgmestre. Ved Overgivelsen i Juli
1536 fik A. B. Tilgivelse, dog kun paa det Vilkaar,
at han for Fremtiden kun maatte bo, hvor Christian
III anviste ham Ophold. Men faa Dage efter stævnedes
A. B. af den gamle Raadmand Jens Kammersvends Enke,
fordi han under Belejringen havde ladet hendes Mand
henrette under Beskyldning for at have staaet i
Forbindelse med Fjenden. Han vovede ikke at oppebie
Sagens Udfald; Dagen efter fandtes han død i sit Hus;
formodentlig havde han taget Gift. Politisk Selvmord
havde han og hans Hjælpere allerede begaaet i det
Øjeblik, de af Fortvivlelse over Lybeks Frafald for
at undgaa Christian III’s lutherske Regimente og af
Frygt for Adelshævnen havde kastet sig i Armene paa
en katholsk Fyrste, der som kejserlig Vasal rimeligvis
vilde have søgt at kue enhver demokratisk og luthersk
Bevægelse.; A. B. var gift; hans Svigerfader omtales
lejlighedsvis som en af Hovedmændene under Bevægelsen,
men navngives ikke. En Datter af ham var gift med en
Raadmand, Frants Ibsen.
O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. II, 175 ff. og fl. Steder.
A. Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, Dipl. S. 155.
A. Heise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
