Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boie, Jørgen, -1569, Provst, Hofpræst - Boiesen, se Bojesen - de Bois-Clair, Caspar Antoine, -1693-, Hofprædikant og Kunstner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig af Tyskere. — B. døde 1. Maj 1569. Siden 1553
havde han været gift med Sara, Datter af Provst
Johan Meiger i Rensborg og Enke efter Provst Vincents
Alberti i Tønder.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537—1621 I, 580 ff.
Kirkehist. Saml. 3. R. I, 693 ff.
H. F. Rørdam.
Boiesen, se Bojesen.
de Bois-Clair, Caspar Antoine, —1693—, Hofprædikant
og Kunstner, var født i Lyon og indtraadte først
i Jesuiterordenen, men under et Ophold i Holland
gik han over til Kalvinismen; 1690 kom han til
Kjøbenhavn, hvor han blev vel antagen ved Hoffet og
i den reformerte Menighed. Hos Christian V har hans
Talent som Maler vistnok især anbefalet ham. Efter
at have været her i nogle Aar besluttede han sig,
efter Forhandlinger med de kjøbenhavnske Theologer,
til at gaa over til den lutherske Bekjendelse. Dette
Skridt vakte en pinlig Opmærksomhed i den da talrige
reformerte Menighed i Kjøbenhavn, og man fik ham
derfor til at rejse bort. Men næppe havde han
sat denne Beslutning i Værk, før han fortrød sin
Flugt, vendte om og tog sin Tilflugt til Kongen,
udgav «Lettre justificative» (1693) for at vise
Oprigtigheden af sin Tilslutning til Lutheranerne
og bønfaldt om Kongens Beskyttelse. Denne opnaaede
han ogsaa i fuldt Maal, da han blev udnævnt til
fransk Hofprædikant med en anstændig Løn. «Der
var dog mange fornuftige Folk, som ikke havde den
Kredit for denne Mand, som han gjorde sig Umage for
at sætte sig i hos dem.» Imidlertid holdt Kongen
sin Haand over ham, og da en fransk Kapitajn angreb
ham i et Smædeskrift, blev dette 9. Jan. 1699 efter
kgl. Befaling brændt af Bøddelen paa Gammeltorv. —
Tanken om de tre Bekjendelser, B.-C. havde tilhørt,
fremtraadte ikke blot i hans Skrifter, men ogsaa
i hans Kunstnervirksomhed. Saaledes blev der 1696
ophængt et stort Maleri af ham i Trinitatis Kirke,
forestillende den hellige Timotheus som «en Mand
af tre Religioner», og i et Skrift fra samme Aar,
«Discours evangelique», har han tegnet et Billede
af Jomfru Marie med en snurrig Forklaring om, at hun
havde været af tre Religioner, den jødiske, kalvinske
og lutherske. Foruden de nævnte Billeder har man flere
af ham paa Rosenborg og i den kgl. Malerisamling. — Da
Christian V døde 1699, holdt B.-C. fransk Ligprædiken
over ham; men dermed var hans Rolle udspillet her
i Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
