- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
474

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Bois-Clair, Caspar Antoine, -1693-, Hofprædikant og Kunstner - Boisen, jvfr. Boysen - Boisen, Boie Frederik Outzen, 1793-1876, Præst - Boisen, Carl Christian, 1804-66, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han opholdt sig i Begyndelsen af Frederik IV’s Tid i Glückstadt.
Men forsvandt, og onde Tunger vilde sige, at han endte,
som han havde begyndt, i den romerske Kirkes Skjød.

Zwergius, Siellandske Clerisie S. 721 ff.
Weilbach, Konstnerlex. Suhms Saml. I, 3, 194 f.

H. F. Rørdam.

Boisen, jvfr. Boysen.

Boisen, Boie Frederik Outzen, 1793—1876, Præst,
Søn af ndfr. nævnte Biskop P. O. B., er født i
Vesterborg 20. Okt. 1793. Han blev Student 1813,
Kandidat 1817, og det næste Aar ansattes han som
Vicepastor hos Faderen i Vesterborg og Lærer ved
Seminariet. Her ægtede han 1819 Christiane Hansine
Møller (f. 1795 d. 1886), Datter af Kammerraad og
Godsinspektør Chr. Ditl. M. I Aaret 1825 blev han
Sognepræst i Saxkjøbing og 1829 Provst for Musse og
Fuglse Herreder. Han forflyttedes 1836 til Søllerød,
og blev Provst for Smørum og Sokkelund Herreder 1840
og samme Aar Medlem af den Kommission, der nedsattes
til at bedømme Mynsters Udkast til et Ritual og en
Alterbog. Han valgtes til Medlem af Amtsraadet 1842
og stillede sig 1848 til den grundlovgivende Rigsdag
i Lyngby-Kredsen. 1852 kaldtes han til Sognepræst
i Gjentofte, hvor han 1862 byggede et Børneasyl,
hvortil han skjænkede 8000 Rdl.; 1867 fik han
Rang med Biskopper, ved sit 50 Aars Jubilæum 1868
blev han Kommandør af Danebrog, og Sognets Beboere
skjænkede ham 700 Rdl., hvoraf der oprettedes et
Legat for trængende Konfirmanter. Da en mange Aar
gammel Forsyndelse kom for Dagen, maatte han 1872
søge sin Afsked, som han fik uden Pension. Han døde
i Kjøbenhavn 13. Maj 1876. — Han havde fra Faderen
arvet baade den pædagogiske Interesse og det rette
Greb paa at tale med Børn. Som Provst var han ikke
blot en ualmindelig flittig Visitator, men han havde
i høj Grad vundet Lærernes Tillid; de følte sig med
god Grund forvissede om at have en trofast Talsmand
i ham.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869—84 S. 146 f.

L. Koch.

Boisen, Carl Christian, 1804—66, Præst, blev
født 27. Avg. 1804 i Vesterborg, hvor hans Fader,
ndfr. nævnte Biskop P. O. B., den Gang var Præst. 15
Aar gammel kom han i Nykjøbing Latinskole, men efter
et Aars Skolegang der blev han tagen ud for at blive
privat dimitteret af sin Fader 1821. Efter 1826
at have underkastet sig theologisk Embedsexamen
blev han 1827 konstitueret Lærer ved Vesterborg
Skolelærerseminarium, og da han havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free