- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
476

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boisen, Frederik Engelhart, 1808-82, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hos Faderen, men efter dennes Død (1831) flyttede han
igjen til Kjøbenhavn med sine to yngre Brødre. Han
blev Lærer i Borgerdydskolen paa Christianshavn
og boede i Hus med J. C. Lindberg, der kom ham
og hans Brødre i Møde med stor Kjærlighed. Lidt
efter lidt ændredes hans religiøse Grundansknelse,
der var uddannet under Paavirkning af Faderens
og det kjøbenhavnske Hjems Rationalisme. Han blev
nu en stadig Tilhører ved Grundtvigs Prædikener i
Frederikskirken, og han omgikkes meget med Søren
Kierkegaard og hans Broder Peter, den senere Biskop,
der var forlovet med en af B.s Søstre. 1834 blev
B. udnævnt til Kateket og Førstelærer i Store
Heddinge, og samme Aar holdt han Bryllup med Eline
Birgitte Heramb (d. 1871), Datter af Major L. G. H. i
Kongsberg. Den unge Kateket kom snart i Ry for sin
Veltalenhed, og 1837 kaldte Grevinde Holstein, Grev
F. A. H.s Enke, ham til Skjørpinge. Dette Sogn laa i
den stærkt vakte Egn i Sjælland, og da B. kom der til,
sluttede han sig strax til Forsamlingsfolkene i dette
saakaldte «hellige Land». Hans Præstegaard blev et af
Samlingsstederne for de vakte, og B. var en Stund helt
revet med af den stærkt pietistisk farvede Bevægelse,
der den Gang havde sin Blomstringstid. Efter et
Besøg hos Grundtvig i 1845 fik han imidlertid Øjet
op for Skjævhederne ved Forsamlingslivet, og han
slog da «nogle forfærdelige Dommedagsslag imod det
udvortes Væsen». Næste Aar optraadte han første Gang
som folkelig Taler ved en Fest i Næstved til Minde
om Pestalozzi, og i det «danske Samfund», som ved
den Lejlighed blev dannet, holdt han senere jævnlig
Foredrag over folkelige Æmner. Men fra det Øjeblik
vendte de vakte Lægfolk sig fra den før forgudede
Præst, og de udtalte haarde Domme over ham, som om
han var falden fra den første Kjærlighed. Selv følte
han sig dog «frigjort fra Trældom under Loven og glad
ved Friheden under Naaden», og i den følgende Tid
sluttede han sig fastere til Grundtvig og de Mænd,
der stode i Kreds om ham.

Da der skulde vælges Medlemmer af den grundlovgivende
Rigsforsamling, stillede B. sig i Korsør imod
daværende Mag. A. Steen, og han blev valgt, skjønt
Bondevennerne støttede Steen, fordi de ikke fandt
det heldigt at vælge Præster. 1849 stillede han sig
atter i Skjelskør mod Kammerherre Castenskjold,
og ogsaa denne Gang opnaaede han at blive valgt;
men da han 1850 blev kaldet til Præst i Vilstrup,
syd for Haderslev, nedlagde han sit Mandat som
Rigsdagsmand. Hans Kjærlighed til Menigmand havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free