- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
493

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonde, -1282, Biskop i Slesvig - Bonde, Christen Nielsen, + 1679, se Bundtz - Bondesen, Ingvor Andreas Nicolaj, f. 1844, Forfatter - Bondesen, Victor Christian Frederik, 1813-83, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

modtog Vielsen af Ærkebiskop Jacob Erlandsen, som den
Gang havde fundet et Tilflugtssted i Slesvig under sin
Strid med Kongen. Den pavelige Legat Guido beskikkede
B. til Dommer i Sagen mellem Biskop Tyge og Munkene i
Øm Kloster; da hin imidlertid sad alle hans Stævninger
overhørig, endte den med hans højtidelige Bandsættelse
i Slesvig Domkirke. Død 1282.

A.D.Jørgensen.


Bonde, Christen Nielsen, d. 1679, se Bundtz.

Bondesen, Ingvor Andreas Nicolaj, f. 1844, Forfatter.
Ingvor B. er Søn af Skolelærer i Illebølle
paa Langeland Peter Nicolai B. og Christiane
Margrethe f. Andresen. Han er født 26. Dec. 1844 og
blev i 1861 Elev paa Skaarup Seminarium, hvorfra
han dimitteredes 1864; blev samme Aar Hjælpelærer
hos Faderen indtil 1870, da han fik Ansættelse som
Skolelærer i Naarup, Verninge Sogn, mellem Odense og
Assens. Samme Aars 2. Avg. ægtede han Agnes Georgine
Jakobsen (f. 18. Nov. 1846), Datter af Skibskapitajn
J. I 1885 tog han sin Afsked fra Statsskolen for
ganske at hengive sig til Forfattervirksomhed og
lever nu i Kjøbenhavn. – Under Mærket «Henning
Fox» har han udgivet «Styrismanden og hans Brud,
en Fortælling fra det 12. Aarhundrede» (1877),
«Kongsbrydens Fostersøn» (1878), «Svend», dramatisk
Digtning (1879), og under eget Navn «Hersen paa
Stejnarstad, en Fortælling fra Hellig Olavs Tid»
(1883), «Rettergang og Skriftegang», 3 Fortællinger
(1884), «Skovstrup-Folk», 2 Fortællinger (1885),
«Kastelsfangen» (1886), «I Strid og Stræb» (1887)
og desuden mange mindre Fortællinger, spredte i
Almanakker og Tidsskrifter. 1886-87 har han udgivet
«Æventyrets Dyreverden», et Resultat af den flittige
Syslen med vor Middelalders Kulturhistorie, Sagn og
Folkevisedigtning, hvorom flere af de ovennævnte Bøger
bære Vidnesbyrd. Det sidstnævnte Værks Opgave er at
give en Fremstilling af vore Forfædres Opfattelse
af Dyreverdenen, dens Forhold til Menneskelivet
og dens Indflydelse paa svundne Tiders Overtro,
Sædvaner, Tænkemaade og Følelsesliv, for saa vidt
som denne Opfattelse aabenbarer sig i vore Sagn,
Ordsprog, Æventyr og i vor hele Folkedigtning.

Nic. Bøgh.

Bondesen, Victor Christian Frederik, 1813-83, Læge,
en Søn af Sognepræst i Lynge og Uggeløse Eskild
B. og Sophie Magdalene f. Lund, blev født i Lynge
(ved Hillerød) 8. Dec. 1813, dimitteredes privat 1832
og tog Lægeexamen 1838. Han dyrkede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free