- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
496

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonnevie, Honoratus, 1726-1811, Læge - Bonnichsen, Bonche (ell. Bønniche), 1756-1813, Officer - Bonnichsen, Bonche, 1805-48, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han entlediget fra sin Stilling som Sygehuslæge
med fuld Gage i Pension. Ved Mandals Brand 1810
mistede han alle sine Ejendele, flyttede saa til
Sønnen, Tørris B. paa Falkensten, hvor han døde
8. Nov. 1811. Gift 1. 22. Sept. 1754 med Anne
Cathrine Lyders, Datter af Præsten Niels Pedersen
i Omblid, 2. 1760 med Cathrine Tørrissen (d. 1810),
Datter af Kjøbmand Tørris Andersen i Mandal. Han er
Stamfader for den i Norge og Danmark vidt forgrenede
Bonnevie-Slægt.

Thrap, Familjen Bonnevie, Chra. 1886.

D. Thrap.

Bonnichsen, Bonche (ell. Bønniche), 1756-1813, Officer,
Søn af Premierlieutenant Harcke B. (d. 14. Marts 1771)
og Dorothea f. Lund (gift 1753),
født i Bogense 1756, døbt 17. Dec. s. A., indtraadte
8 Aar gammel som Frikorporal i jyske Regiment
Ryttere, hvor han 1776 blev Sekondlieutenant, 1779
Premierlieutenant, 1789 Ritmester, 1803 Major og
1809 Oberstlieutenant. I Maj 1812 fik B. Ordre til
med 2. og 4. Eskadron af Regimentet, der nu kaldtes
jyske lette Dragoner, at marchere til Sydgrænsen
for at indlemmes i den der opstillede «bevægelige
Armédivision», og han forblev her detacheret indtil
Juli 1813, da hele Regimentet under Engelsted samledes
og kort efter blev underlagt Divisionen Vichery af
Marechal Davouts Hær. Som bekjendt gjorde de jyske
Dragoner Opsigt i den franske Division ved deres
fortrinlige Holdning og Tapperhed, og B., der 1813
var avanceret til Oberst, vandt under Felttoget
Anerkjendelse som en af Regimentets dygtigste
Førere og kjækkeste Soldater. Men i den blodige
Ryttertræfning ved Rahlstedt 6. Dec. 1813, Dagen før
Dragonerne skulde udskilles af Vicherys Division og
vende tilbage til det danske Korps, mistede Regimentet
sin tapre og afholdte næstkommanderende. Under den
vilde, frem- og tilbagebølgende Kamp styrtede hans
Hest, han omringedes af Kosakker og faldt, efter et
mandigt Forsvar til Fods, tillige med de ham til
Hjælp ilende Dragoner. Kosakkerne jordfæstede den
faldne Kriger med militær Honnør i Sick. – B. ægtede
1803 Dorothea Soel, en Datter af Gaardejer Rasmus
S. i Viuf ved Kolding. Hun var født 22. Sept. 1773
og døde 15. Juni 1827 i Kjøbenhavn.

Hist. Beretn. om 5. Dragonregiment.

S. A. Sørensen.

Bonnichsen, Bonche, 1805-48, Officer,
er en Søn af den foregaaende og blev født i Randers
24. Nov. 1805. Han blev 1817

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free