- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
498

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borch, jvfr. Bork - Borch, Anders, 1667-1733, Præst - Borch, Anders Iversen, 1664-1709, Rektor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Borch, jvfr. Bork.

Borch, Anders, 1667—1733, Præst. Født 4. Maj 1667 i
Elverum, hvor Faderen, Jens B., var Sognepræst. Moderen hed
Maren Andersdatter Opdal. Deponerede 1685, blev derpaa, efter
en kort Tid at have været Huslærer i Odense, personel
Kapellan hos Slotspræst Lars Ipsen Qvislin paa
Akershus. Efter Qvislins Død (Sept. 1700) fik han
Embedet som Slotspræst og Sognepræst til Aker. Der
havde mellem Qvislin og Christianias Præster idelig
været Strid, væsentlig om Indtægter, og Slotspræsten
var gjærne bleven den sejrende. Striden vedblev
efter hans Død, men nu blev Forholdet omvendt,
navnlig efter at B. Deichmann var bleven Biskop
(1711). Den mægtige Mand viste sig altid ugunstig
mod B. Da Carl XII havde indtaget Christiania 1716,
blev B. med Garnisonen indesluttet paa Akershus
Fæstning. Det fortælles, at han raadede til at skyde
Byen i Brand, og at den første Bombe traf hans eget
Hus. Efter Krigen fik han nye Indkomsttrætter, men
som en Fredens Mand taalte han alt. Han roses som en
lærd, begavet, sagtmodig og redelig Mand. Han var
gift med sin Formands Datter, Anna Marie Qvislin,
og døde 27. Dec. 1733. — Han oversatte Jonas Ramus’
«Nori regnum» 1711 og havde 1709 udgivet en Bog,
«Bibelske Sjungekor», der oftere er oplagt.

Personalhist. Tidsskr. V, 214 (hvis Data næppe alle
ere paalidelige). Nyerup, Lit. Lex.

D. Thrap.

Borch, Anders Iversen, 1664—1709, Rektor,
født 4. Jan. 1664 i Veø (Romsdalen). Faderen, Iver
Andersen, var Foged, og Moderen, Anna Munthe,
Datter af Biskop i Bergen Ludvig M. Deponerede
1681 fra Throndhjem, vandt som Student megen Yndest
hos Dr. Oluf Borch, der «forærede ham sit Navn til
Amindelse». 1687 blev han Vicerektor i Throndhjem
med Succession i Rektoratet, som han overtog
1693. Magistergraden erhvervede han 1688. Hans 1702
opførte Skolebygning brændte 1708, og det siges,
at han af Græmmelse herover tog sin Død 23. Juli
1709. Han er som Filolog og Skolemand en af de
ypperste, Norge har frembragt, optraadte allerede
1682 med en Disputats om de hebraiske Accenter,
gjorde siden dybe Studier i latinsk Lexikografi og
arbejdede paa en Ordbog, som dog ikke blev færdig. Ved
Siden heraf fortsatte han sine Studier over det
gamle Testamente og har rimeligvis i dette Stykke
haft Indflydelse paa sin berømte Discipel Thomas
v. Westen. 4 af hans Disciple, blandt hvilke Peder
Hersleb, bleve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free