Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borch, Oluf (ell. Ole), 1626-90, Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berøring med hin Tids videnskabelige Liv. I Angers
tog han 1664 den medicinske Doktorgrad. Da den ene af
de unge Gersdorfer 1665 var død i Paris, kaldtes
de 2 andre Brødre tilbage til Hjemmet, hvorpaa
B. alene fortsatte Rejsen gjennem Sydfrankrig til
Italien. Som en fremragende Videnskabsmand vandt han
alle Vegne smigrende Anerkjendelse; især tiltaltes
han af Forholdene i Florents, som Medicæerne havde
gjort til et Sæde for Videnskab og Kunst. Efter at
have besøgt Rom, Neapel og mange andre Stæder vendte
B. endelig over Tyskland og Holland i Slutningen
af 1666 tilbage til sit ventende Professorat i
Kjøbenhavn. Hans Virksomhed udvidedes dog strax ud
over dette, da Kong Frederik III, der som bekjendt
selv var en Elsker af Videnskaberne, 21. Juni 1667
tillagde Kammerkollegiet følgende Ordre: «Vider, at vi
naadigst have antaget os elskelige Dr. Oluf Borch at
være vores Medicus regius og særdeles ved Experiens
flittelig udforske Metallernes Natur og grundeligen
eftersøge, hvad sikker Nytte de udi Lægedom og did
henhørende Beskaffenheder haver, og hvorledes de
nytteligere, end ordinarie sker, kan bruges, og os
underdanigst det berette og deklarere.» Kammeret
skulde i den Anledning udfærdige hans Bestalling og
sørge for hans Løn. Lønningsvæsenet var i Frederik
III’s og hans nærmeste Efterfølgeres Tid et svagt
Punkt. B. maatte vistnok derfor prise sig lykkelig, da
der 1669 blev anvist ham den umiddelbare Oppebørsel af
«Korntienden, Smørredningen og Tiendeost med Ledingen
af Raabygdelagets Fogderi udi Agdesidens Len» i Norge,
– skjønt slig Oppebørsel med tilhørende Afsætning
af Varerne naturligvis havde sine Vanskeligheder,
naar vedkommende Beneficiarius var langt fjærnet fra
Stedet.
Skjønt stærkt sysselsat med Lægepraxis og flittig
i sit mangesidige akademiske Kald som Professor
i Filologi, Medicin, Botanik og Kemi, med en
dertil knyttet vidtløftig litterær og administrativ
Virksomhed, overtog B. dog 1681 tillige Bestyrelsen af
Universitetets Bibliothek og 1686 Pladsen som Assessor
i Højesteret. 1689 fik han Titel af Kancelliraad.
Saa stort et Navn B. i sin Tid havde som
Videnskabsmand, saa har dog intet i højere Grad givet
ham Krav paa Eftertidens Ihukommelse end den Stiftelse
for studerende, som han grundede. Da han var ugift –
om Anledningen hertil fortælles forskjellige Sagn –
og særlig ved sin Lægepraxis havde erhvervet en for
hin Tid betydelig Formue, besluttede han sig nemlig
i de sidste Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
