- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
505

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borch, Oluf (ell. Ole), 1626-90, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i denne Række kan nævnes hans Tale ved en
Baccalaureuspromotion 1686 «de studio puræ
Latinitatis», hvori han sidste Gang slaar et drabeligt
Slag for sit saa kjære og højt priste Latin imod
Barbarismen. Alle disse Skrifter fortjene at roses,
ikke alene for deres Indhold og Sprogform, men ogsaa
for den mønsterværdige Høflighed i Polemikken, han
altid iagttager over for sine Modstandere, i det han,
som han ogsaa siger, stadig holder sig for Øje, at
hine som han selv stræbe mod det ene og samme Maal,
Sandhedens Erkjendelse.

En anden Række Arbejder af ham kommer ind paa
Filologiens historiske Side. Her maa først nævnes
hans «Conspectus præstantiorum scriptorum Latinæ
lingvæ» (1679 og mange Gange senere), en til Skolebrug
bestemt, kortfattet Litteraturhistorie, en mærkelig
og for sin Tid fortræffelig Bog, hvis Methode endnu
fortjener at paaagtes, medens vor Tid selvfølgelig
vil finde ikke lidet at udsætte paa Enkelthederne
deri. Han omtaler kun de latinske Skribenter,
af hvem der er bevaret Værker, og henfører dem
til 4 ætates, nemlig aurea fra 218 f. Chr. til 14
eft. Chr., argentea til 117 e. Chr., aenea til 410,
hvorefter saa følger ferrea et fictilis til hen imod
Middelalderens Slutning, behandlet i største Korthed;
fyldigere tales der især om Skribenterne fra de to
første ætates, med Angivelse af deres Levetid og af
og til en lille biografisk Notits samt Opregning af
deres Hovedarbejder, med en Karakteristik af deres
Fortrin og Fejl i Stil og Stofbehandling, givet
med Oldtidsforfatteres Ord, hvor dette lader sig
gjøre, samt med Paavisning af den Nytte, de kunne
yde Nutidslæsere, dels som stilistiske Mønstre, dels
fra Indholdets Side, særlig i moralsk Henseende;
endelig tilføjes gjærne Smaanotitser om de bedste
Udgaver af dem. Hertil slutter sig det mere lærde
Værk: «Septem dissertationes academicæ de poëtis»
(1676-81; udg. samlede i Frankfurt 1683); de 2 første
handle (efter en Indledning om Digtning og Digtere
i Almindelighed) om de græske Digtere til ned i den
byzantinske Tid, de 2 følgende om latinske Digtere
til ned i Middelalderen, de 3 sidste om dem, der
siden Renæssancetiden og lige til hans egen Tid i de
forskjellige Lande (sidst Danmark) have befattet sig
med latinsk Digtning, dog saaledes, at ogsaa hist og
her Digterværker i de nyere Sprog berøres. Methoden
ved Omtalen af de enkelte Digtere er i det væsentlige
den samme som den i «Conspectus», men Bemærkningerne
ere her fyldigere; særlig kan det mærkes, at han
ynder at anføre smaa Prøver af de enkelte Digtere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free