Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borch, Oluf (ell. Ole), 1626-90, Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
helst sententiøse Steder og Moralvers. Hans historiske
Kritik ved Oldtidsdigterne har sine store Svagheder; i
øvrigt er det et interessant Arbejde. Endnu maa nævnes
hans «Dissertationes sex de antiqva urbis Romæ facie»
(1683-87), en Topografi af det antike Rom med mange
indstrøede antikvariske og historiske Bemærkninger;
endelig en lille Afhandling «de oraculis antiqvorum»
(fra 1682, i hans «Dissertationes academicæ», udg. af
Søren Lintrup i 2 Bind, 1714-15), hvor han hylder
Opfattelsen af Oraklerne som Djævelens Værksteder,
for øvrigt et ubetydeligt Arbejde.
Sin almindelige Sprogbetragtning har han fremstillet
i en «Dissertatio de causis diversitatis lingvarum»
(1675). Han antager, at der oprindelig var ét Sprog,
givet Menneskene af Gud og saaledes beskaffent, at
der i det var den nøjeste Overensstemmelse mellem
Ordene som Tingenes Billeder og Tingene selv,
men udviklet videre af Menneskene ved den dem
givne Evne til selv at opfinde Ord, som da fælles
Vedtægt paatrykker deres Betydning. Adskillelsen
mellem og Udviklingen af flere forskjellige Sprog
begyndte ved den babelske Forvirring, og Ursproget
bevaredes derefter rent kun hos Hebræerne, medens
de øvrige Folk blot beholdt enkelte Dele deraf,
hvorfor der ogsaa i alle Sprog findes enkelte Ord
beslægtede med de hebraiske; men ellers have disse
øvrige Folk selv maattet udvikle deres Sprog, der da
ere blevne forskjellige fra hinanden og have fjærnet
sig fra Grundsproget i samme Forhold, hvori Folkene
under Adspredelsen have fjærnet sig i Rum og Tid fra
det Punkt, hvor Adskillelsen begyndte. Han anfører
dernæst flere Grunde til Udviklingen af Sprogenes
Forskjellighed: de forskjellige klimatiske Forhold,
hvorunder Folkene levede, med den dermed følgende
Forskjel i Levemaade, som afficerede Taleorganerne;
den forskjellige Opfattelse og Gjengivelse af de fra
Tingene udgaaende Lyd (thi onomatopoietika spille
en stor Rolle i denne Sprogbetragtning); Lyst til
Forandring og Skjødesløshed i Bevarelsen af det
overleverede; Folkenes Indvirken paa hinanden ved de
forskjellige Maader, hvorpaa de komme i Berøring med
hinanden, ved Krige, Handel, Ægteskabsforbindelser,
Indvandring, Naboskab osv. Meget er her uklart, og
Betragtningen i sin Helhed kan Nutiden ikke gaa ind
paa; men der fremsættes ret interessante Tanker og
paa en tiltalende Maade.
M. CL Gertz.
– Af O. Borchs kemiske Skrifter ere de omfangsrigeste
og de, som have vakt størst almindelig Opmærksomhed,
hans Bidrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
