- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
521

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgaard, Albert, 1659-1751, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han nu første Gang kom 1698. I nogle Aar opholdt
han sig her i Uvirksomhed, og han gjorde den Gang
et Forsøg paa at komme tilbage til Danmark. Saa
udbrød den spanske Arvefølgekrig. Næsten uafbrudt
i 9 Aar deltog han i Kampen i Spanien og fulgte –
som Chef for det engelske Artilleri – Hæren paa dens
mangfoldige besværlige Marcher og Kontramarcher og
var tilstede ved alle Slag og Belejringer. 1706 blev
han Oberst af Artilleriet og 2 Aar efter Chef for det
hele engelsk-østerrigske Artilleri i Spanien. Altid
utrættelig og forrest i Kampen blev han tit og ofte
saaret, ved Zaragoza fik han 1710 4 Saar, men deltog
dog i Slaget ved Villaviciosa 10. Dec. s. A., hvor
han – efter at have indlagt sig stor Berømmelse –
atter blev meget haardt saaret og fanget. Efter et
langt Sygeleje lykkedes det ham at blive udvexlet
og at komme tilbage til England, hvor han 1712
blev udnævnt til Overfyrværker, en høj Stilling i
det engelske Artilleri. Aaret efter endte Krigen i
Spanien ved Freden i Utrecht.

Kort efter sin Hjemkomst indgav han til Regeringen en
Plan om en Omdannelse af Artilleriet. Men uagtet han
var i høj Gunst hos Dronning Anna – maaske til Dels
paa Grund af hans Landsmandsskab med hendes Gemal,
den danske Prins Jørgen –, kom disse Planer dog først
senere til Udførelse. 1714 mistede han ikke alene sin
høje Beskytterinde, men samme Aar døde ogsaa hans
Hustru, Barbara Bradshaw, med hvem han var blevet
gift o. 1702. Han giftede sig igjen 1715 med Cathrine
Mikkelsen, en Søster til Præsten ved den danske Kirke
i London, til hvem B. i mange Aar stod i Forhold som
en af denne Kirkes Forstandere.

Under de krigerske Bevægelser, som opstode i England
ved det Stuartske Oprør 1715-16, lærte man først
Artilleriets daarlige Tilstand at kjende, og nu blev
det B. paalagt at indgive Forslag til Anskaffelsen
af nyt Materiel. Hans gjennemgribende Forslag bleve
antagne og udførte under hans Ledelse, og han blev
paa den Maade saa at sige den egentlige Skaber af
det engelske Artilleri. Ved Expeditionen til Vigo
i Spanien 1719 fik han som Chef for Artilleriet
Lejlighed til selv at prøve og for andre at bevise sit
Systems og sine Opfindelsers Fortrinlighed. Uagtet
hans nærmeste foresatte hæmmede ham en Del i hans
Virksomhed og i hans Avancement, fortsatte B. dog sine
Bestræbelser, og han opnaaede da ogsaa at se disse
paaskjønnede i rigt Maal. Han var i særdeles Gunst
hos Kong Georg I, der udnævnte ham til Brigader 1727,
og da Kongen døde, udnævnte hans Efterfølger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free