- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
529

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Frederik Christian, 1810-61, Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Syssel, og allerede fra Skolen i nært Venskabsforhold
til en Aandsfælle som H. Martensen fik han tidlig
Interesse for filosofiske Studier. Sin bestemte
Retning fik denne Interesse ved den fra Hegel udgaaede
Fornyelse af Filosofien, der i B.s Ungdomsaar blev
en af det aandelige Livs Bærere ogsaa hos os. Men
i ikke mindre Grad besad han Forudsætninger for
den vanskelige Opgave at gjøre den videnskabelig
begrundede Overgang fra Filosofiens almene, abstrakte
og theoretiske Udgangspunkter til det positive,
konkrete og praktiske, som hører Retten til, i en
klar, omhyggelig og dybtgaaende Tænkning, i en levende
Retssans og ikke mindst i den lette Forstaaelse af det
virkelige Retslivs praktiske Forhold, uden hvilken
Opgaven vilde være uløselig. Medens fra Begyndelsen
det almene og abstrakte traadte stærkest frem,
forandrede Forholdet sig lidt efter lidt i Løbet af
hans akademiske Lærervirksomhed, i det dog stedse
dennes filosofiske Grundkarakter bevaredes, og i
samme Grad voxede hans Indflydelse paa Retsstudiet.

At B. tog den almindelige Retslære i Arv
efter sin Fader, var naturligt. Han fik her den
gunstigste Lejlighed til at forsøge den Fornyelse
af Videnskaben paa spekulativ Grund, som han i
det Indledningsforedrag, hvormed han 1839 aabnede
sin Lærervirksomhed (Saml. Skr. V, 3 ff.), havde
betegnet som sit Maal. Han foredrog først den nyere
Retsfilosofis Historie (Saml. Skr. V, 481 ff.),
særlig dvælende ved Kant og Fichte og ved Betydningen
af det Skridt, der var sket ved Hegel. I Systemet
selv begrundede han dernæst sit eget Hovedsynspunkt
om Retten som et objektivt Sædelighedsrige,
som Samfundets Sædelighed, skilt fra Moralen som
Individets Sædelighed. Denne Udvikling forelagde
han i omhyggelig og aandfuld Udarbejdelse i sit 1845
trykte Universitetsprogram: «Om Retsordenens Natur
og Væsen». Under det stadig tilbagevendende Foredrag
af den almindelige Retslære blev dette Grundlag
væsentlig uforandret, medens den ovenfor antydede
Udvikling traadte frem ved Gjennemførelsen af den
ledende Tanke i de enkelte retlige Livsforhold. Mange
ere de Stadier, igjennem hvilke det hele Systems
Fremstilling, mere og mere uddybet ved egen Granskning
og Paavirkning særlig af den tankebeslægtede tyske
Retsfilosof Stahl, efterhaanden antog den Skikkelse, i
hvilken det foreligger i det 1. Bind af de efter hans
Død trykte «Samlede Skrifter», og i hvilken det paa
intet Punkt staar uden for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free