Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Frederik Christian, 1810-61, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retsvidenskaben, men overalt viser sig som et for det
virkelige Retsliv frugtbringende Led af denne.
Af den positive danske Rets Discipliner var det
Arveretten og Strafferetten, som bleve B.s Lærefag,
og hvis Fremstilling han med overlegen Haand formede
efter sin videnskabelige Plan. Forelæsningerne
over Arveretten, først paa Grundlag af Christian
V’s Lov, senere af Arveforordningen 21. Maj 1845,
og i denne sidste Skikkelse trykt i Saml. Skr. II
med nogle exegetisk betydningsfulde Tillæg af
den ældre Fremstilling, er et Arbejde af sjælden
videnskabeligt Værd, i hvilket dybtgaaende Belysning
af Principperne (Arverettens Forhold til de sædelige
Familieforbindelser, Universalsuccessionens Væsen
m. m.) forener sig med skarpsindig Exegese af de
positive Lovbud, alt i en Fremstillingsform, der gjør
Læsningen ualmindelig tiltrækkende. Medens Arbejdet i
sin Helhed først blev offentliggjort efter hans Død,
havde han i Universitetsprogrammet 1851 meddelt to
Afsnit af det.
Det er dog navnlig til Behandlingen af den danske
Strafferet, et mere omfattende og selvstændigt Led af
den danske Rets System, at B.s Navn er knyttet, og som
«Kriminalisten», at han længst vil mindes. Allerede
som ung Kandidat (1834) havde han i «Maanedsskrift
for Litteratur» XII offentliggjort en kriminalretlig
Afhandling, «Bemærkninger om Censuren i Danmark,
foranledigede ved de nyeste Forhandlinger om denne
Gjenstand», og paa den for ham ejendommelige,
indgaaende Maade kritisk belyst de overfladiske
Ræsonnementer, der her, som det saa let gaar i Æmner,
Politikken bemægtiger sig, havde faaet Kurs. Æmnet for
sin Licentiatdisputats (1839) hentede han ogsaa fra
Strafferetten i Bortførelsesforbrydelsen («crimen
raptus», Saml. Skr. V, 94 ff.). At han gjorde denne
sjælden forekommende, i de dagjældende Love uomtalte
Forbrydelse til Gjenstand for en udførlig monografisk
Behandling, vakte den Gang Forbavselse hos mange, der
heri saa et Vidnesbyrd om en fra det praktiske Retsliv
bortvendt, doktrinær Aandsretning. Det virkelige
Forhold var, at han maatte vælge et Æmne, der aabnede
Frihed for Konstruktion ud fra almene Synspunkter og
Lovgivningens Grundsætninger, for at han for sig selv
og andre kunde give en Prøve paa, hvad han forstod ved
den Fornyelse af Retsvidenskaben, som han kort efter
ved Tiltrædelsen af sin Lærergjerning forkyndte som
Opgaven. Saa lidet praktisk i en vis Forstand Æmnet
end var, er Afhandlingen dog i høj Grad lærerig ved
de Undersøgelser om Forbrydelserne mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
