- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
531

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Frederik Christian, 1810-61, Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Friheden i Almindelighed og særlig mod Kvindens
Kjønsfrihed, som den indeholder, og som i de
Virkninger, der kunne spores af dem helt ned i
den nugjældende Straffelov, have dokumenteret netop
deres praktiske Vigtighed. Den fulde Lejlighed til at
gjennemføre sin videnskabelige Plan paa Strafferettens
Omraade fik han, i det det i hele hans Universitetstid
tilfaldt ham at holde Forelæsninger over den. Han
udtaler selv, at han betragter det som en Lykke,
at denne Disciplin tilfaldt ham, fordi «dens
Begrundelse paa en saare øjensynlig Maade kræver
Filosofiens Hjælp», og den «ret egentlig tvinger til
Spekulation over dens Princip, naar vi ej skulle
famle om i idel Uvished over et af Menneskehedens
vigtigste praktiske Anliggender». Ogsaa i den
Henseende stillede Forholdene sig gunstig for ham,
at netop ved den Tid, da han overtog Foredraget
af Strafferetten, denne undergik en Foryngelse
ved systematiske Straffeanordninger, forberedt og
iværksat af A. S. Ørsted. At nu B.s Forelæsninger
over Strafferetten fuldt ud løste den Opgave, han
selv havde stillet sig, at de i lige høj Grad have
almenvidenskabeligt Værd og praktisk Betydning for
Lovgivning og Retsanvendelse, var en Erkjendelse,
der efterhaanden banede sig Vej i vide Kredse,
uagtet han selv af kriminalistiske Arbejder,
foruden en til Trykkefrihedsselskabet 1844 afgiven
Betænkning om Pressens Tilstand (Saml. Skr. V,
49 ff.), kun forelagde Offentligheden et enkelt
Afsnit af Strafferettens almindelige Del, nemlig
Meddelagtighedslæren (Universitetsprogram
1860), medens Forelæsningerne som Helhed først
offentliggjorde s efter hans Død i Saml. Skr. 3. og
4. Bd. Et Udtryk fik denne Anerkjendelse deri,
at den til Udarbejdelse af en ny Straffelov i 1859
nedsatte Kommission enstemmig androg paa, at han,
der ikke strax havde faaet Sæde i den, maatte
opfordres til at tiltræde den. Dette skete, og
herved fik han, der ofrede Arbejdet i Kommissionen
betydelig Kraft, en afgjørende Indflydelse paa
mange Dele af den nye, først flere Aar efter
hans Død emanerede Straffelov. Dels umiddelbart,
dels middelbart kan denne derfor siges at staa som
Afslutning af det af B. baarne Udviklingstrin af
Strafferetsvidenskaben hos os, paa lignende Maade
som i sin Tid de systematiske Straffeanordninger
fra Aarhundredets 3. og 4. Decennium vare Frugten
af Ørsteds kriminalistiske Arbejder. Det forringer
selvfølgelig ikke Betydningen af B.s Livsgjerning
paa Strafferettens Omraade, at Videnskaben i sin
Udvikling har sat mange af de Resultater under Debat,
hvortil han var naaet, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free