Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Frederik Christian, 1810-61, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at nye Synspunkter stræbe at gjøre sig
gjældende. Ogsaa er det kun, hvad der følger af den
gamle Sandhed: ars longa, vita brevis, naar det nu kan
findes, at B.s videnskabelige Resultater ikke altid
ere blevne saaledes korrigerede af det praktiske Livs
Krav, som maa ønskes ved Overførelse i Lovgivningen,
noget, som f. Ex. særlig er føleligt i det af hans
Meddelagtighedslære stærkt paavirkede 5. Kapitel i
Straffeloven, der turde have en mere kompliceret
Skikkelse end fornødent, eller naar man, især i
Strafferettens specielle Del, for en Del savner den
Impuls til nye Undersøgelser, som en Fordybelse i
Domstolenes Praxis giver i saa rigt Maal. Det staar
fast, at B. har ført den danske Strafferet fremad til
et højere Trin, og det vil sige meget paa et Omraade,
hvor han havde en saadan Forgænger som Ørsted.
Endnu et Fag havde B. at foredrage ved Universitetet,
nemlig Folkeretten. Hans Forelæsninger herover
findes optagne i Saml. Skr. V, 213 ff. At der i
disse Forelæsninger over et Bifag ikke kunde være
Tale om at yde noget egentlig nyt lige over for
den store evropæiske Folkeretslitteratur, siger sig
af sig selv. De dybere Undersøgelser, dette vilde
have forudsat, gave Forholdene ham ikke Tid eller
Lejlighed til. Men medens han vel i det hele har
fulgt foreliggende Forbilleder, særlig Heffter og
Wheaton, fortjener det dog at bemærkes, bl. a. lige
over for den ofte mod ham fremsatte Anke, at han
ikke tilstrækkelig underordnede sig den positive
Ret, at han netop stærkt opponerer mod den hos
Folkeretslærerne ikke ualmindelige Tilbøjelighed til
at fremstille Deduktioner af almindelige Principper
som gjældende Folkeret i Strid med den folkeretlige
Sædvane. Han har derved ydet sit Bidrag til at hævde
Folkerettens Behandling fra retlige, ikke politiske
Synspunkter.
Universitetsvirksomheden var det centrale i B.s
Livsgjerning. Hans Bidrag til Retslitteraturen,
medens han levede, vare forholdsvis ikke mange. Men
han opfattede Universitetsundervisningen ikke blot
som et «Oplagssted for Kundskaber», men som «den
befrugtende Jordbund, der gjemmer og giver den
første Udvikling til de Spirer, der udfolde sig til
mægtige Væxter i Litteraturen», og derfor kunde den
for ham blive en saa betydningsfuld videnskabelig
Opgave. Men Universitetet nævner ham ikke blot som
en af de ypperste Lærere, det har besiddet, men ogsaa
som den, der i Universitetsadministrationen har baaret
en Byrde som faa. De Betænkninger, Erklæringer m. v.,
han som Referendarius har afgivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
