- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
537

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Kjeld Nicolai, 1735-96, Generalavditør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Akademi. Efter Akademiets Ophævelse i 1849
privatiserede han i Kjøbenhavn, indtil han 1854 blev
udnævnt til Martensens Efterfølger som theologisk
Professor; hans Medansøger var den senere Biskop
P. C. Kierkegaard. B. var fra sine første Ungdomsaar
nøje knyttet til sin Forgænger, Martensen, og han
hørte til samme theologiske Skole som denne. Da
hans Ansøgning om Professorposten passerede det
theologiske Fakultet, udtalte dette en Beklagelse
over, at hans Otiumsaar efter Akademiets Nedlæggelse
«ikke vare blevne benyttede paa nogen for Videnskaben
frugtbringende Maade», men ytrede tillige det Haab,
at han vilde kunne «bidrage til at sikre den friere
filosofiske Tænkning den samme i et theologisk
Fakultet tilkommende Plads». «Allerede ved sin
Tiltrædelse», siger hans Kollega H. N. Clausen,
«mødte han imidlertid en forudfattet ugunstig Mening,
og trods den omfattende Lærdom og sin dialektiske
Skarpsindighed formaaede han ikke at overvinde den.»
Den theologiske Spekulations Periode var afsluttet,
og den theologiske Ungdom havde tilsyneladende helt
mistet Sansen for de Undersøgelser, der faa Aar i
Forvejen havde vakt dens Begejstring. Hertil kom,
at B. baade paa Kathedret og ved Examensbordet
havde ejendommelige Vanskeligheder at kæmpe med;
hans Foredrag vare mere dybsindige end klare, og
hans Spørgsmaal vare stundum noget gaadefulde. Det
var derfor let at nære Misstemningen imod ham,
skjønt de faa, der havde Taalmodighed til at være
mere end Hospitanter, ikke kunde nægte, at der
hos ham var ikke lidet at høste. Der blev rejst en
Studenterstorm imod ham, og den førte til, at en
Docent (C. H. Scharling) blev stillet ved hans Side
til Dublering af hans Fag. Efter nogle Aars Forløb
(1870) opgav B. imidlertid sit Embede, og siden har
han privatiseret i Kjøbenhavn. Han døde 4. Maj 1890.

Erslew, Forf. Lex. Martensen, Af mit Levnet I, 80 ff.
H. N. Clausen, Optegnelser om mit Levneds og min
Tids Historie S. 422 og 534 ff.

Fr. Nielsen.

Bornemann, Kjeld Nicolai, 1735-96, Generalavditør,
var født 20. Marts 1735 Paa Gjettrup i Vendsyssel, hvor hans
Fader, Henrik Bornemann Kjeldsen, dengang var Forpagter.
1752 blev han Student fra Aalborg Skole, og 1764
arvede han Gaarden, hvor han tilbragte Resten af sit
Liv til sin Død, 7. Dec. 1796. 1776 fik han Titel af
Generalavditør. Han var ugift og en stor Særling;
en af hans væsentligste Beskæftigelser var at skære
Penne, af hvilke han samlede store Masser, alle
omhyggelig mærkede med Datum for deres Tilblivelse;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free