- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
554

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bournonville, Antoine, 1760-1843, Danser og Balletmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og indtil Slutningen af det 17. Aarhundrede har
fremvist flere berømte Krigere, er lidt efter lidt
forsvunden fra Skuepladsen og har ved Giftermaal delt
sig i flere Sidelinjer, saasom Dartois, Ermengard
og Riel, hvilket sidste Navn træffes blandt de
Emigranter, som vendte tilbage med Ludvig XVIII, og
findes i Versailles mellem Marechallerne af Frankrig
(Pierre de Riel, marquis de Bournonville, udnævnt
1816, d. 1821). Af B.s Forfædre, der alle bære le
nom patronimique «de Bournonville», kjendes kun
med Vished hans Fader, Amable Louis, som var ansat
ved den franske Hærs Intendantur. Antoine B., der
var født i Lyon 19. Maj 1760, uddannedes som Danser
i den berømte Noverres Skole og blev af Gustav III
kaldt til Stockholm, ved hvis Theater han blev første
Balletmester. Efter Kongens Mord var Theatrets og
navnlig Ballettens Stilling usikker i den svenske
Hovedstad, og B. drog derfor til Kjøbenhavn for at
prøve sin Lykke der. Faa det kgl. Theater dansede
han første Gang som Gjæst 17. Jan. 1792. Den 32aarige
Mand, der var i Besiddelse af et ualmindelig smukt,
intelligent Ansigt og en overordentlig elegant,
velskabt Figur af Middelhøjde, gjorde strax
betydelig Lykke ved en sjælden Alsidighed i sin
Kunst, i det han ikke blot var en yderst gratiøs
og kunstfærdig Danser saa vel i den alvorligere
som i den lettere Genre, men tillige en fortrinlig
Mimiker. Theatret søgte øjeblikkelig at sikre sig en
saa udmærket Akvisition, og efter at han i Dec. 1792
var bleven gift med Danserinden Mariane Jensen
(s. ndfr. S. 560), fik han fast Ansættelse ved
Theatret og var i en Række af Aar Theatrets bedste
Danser og mest fuldendte Mimiker, der navnlig i de
fortrinlige Galeottiske Balletter havde et udmærket
Felt at virke paa. Regner i «Lagertha», Rolf i
«Rolf Blaaskjæg» og Romeo i «Romeo og Giulietta»
fremhæves saaledes som mimiske Præstationer, i
hvilke han skal have været uovertræffelig, med lige
stor Fuldendthed og Smag karakteriserende den ædle
nordiske Helt og den ildfulde sydlandske Elsker. Hvor
fortrinlig han end var som Mimiker, besad han dog
ikke tilsvarende Evner som Balletkomponist, og de
to af ham forfattede Balletter, «Landsbymøllerne i
Provence» og «Den galante Gartner», hævede sig ikke
over det hverdagsagtige og kunde ikke holde sig paa en
Scene, hvor man var vant til at se Galeottis geniale
Kompositioner. Galeottis Død i 1816 bevirkede,
at B. blev udnævnt til «Dansedirektør» ved det
kgl. Theater, men i denne Stilling kunde han ikke
optage Arven efter sin store Forgænger, og Balletten
sygnede lidt efter lidt hen under hans Ledelse. Efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free