Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bournonville, Antoine Auguste, 1805-79, Balletmester og Balletkomponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rejsestipendium til Paris for sig og Sønnen, var
dennes Skæbne afgjort, endskjønt selv Rossini lovede
ham en stolt Fremtid som Sanger. Han vilde være Danser
og intet andet. Efter Hjemkomsten fik han Engagement
som kgl. Danser, men hans Hu stod stadig til Frankrig
for at lære mere, og i 1824 tog han igjen til Paris,
hvor Pierre Gardel blev hans Læremester. Efter 2 Aars
ihærdigt Arbejde bestod B. den Examen, der udkrævedes
for at komme til at debutere paa den store Opera,
og modtog Engagement som Solodanser ved Evropas
første Ballet. Da man fik dette at vide i Kjøbenhavn,
hed det sig, at den unge Danser maatte betragtes
som Desertør, eftersom han i 2 Aar havde oppebaaret
400 Rdl. aarlig af Statskassen, og skjønt han ærlig
betalte disse Penge tilbage, saa man dog skjævt til,
at han havde forladt sin Hjemstavn. Med Aaret 1829
udløb hans Engagement i Paris, og der blev gjort ham
glimrende Tilbud fra Wien og Paris. I Ferien vendte
han tilbage til Kjøbenhavn, blev temmelig unaadig
modtaget af Frederik VI, der fandt hans Fordringer
alt for urimelige, og stod paa Springet til at rejse
igjen, da Kammerherre Yoldi fik Sagen ordnet saaledes,
at B. blev engageret med 2200 Rdl. aarlig og Titel
af konstitueret Hofdansemester.
Nu var altsaa B. vunden for den danske Scene, og dog
anede endnu ingen den Gang – maaske ikke engang han
selv –, hvilken Gevinst man havde sikret sig. Da
han 1. Sept. 1829 optraadte første Gang efter sin
Hjemkomst i det af ham komponerede Divertissement
«Gratiernes Hylding», gav man ham som Danser den
Kompliment «Han flyver», men ad selve Kompositionen
lo man. Han lod sig dog ikke afskrække ved denne
mindre heldige Begyndelse, men exercerede med sit
gamle, til Dels udtjente Personale, rekruterede
det med friske Kræfter og fik efterhaanden et
udmærket Ensemble, der dækkede over Svaghederne hos
de enkelte. Kort efter giftede B. sig, i det han
23. Juni 1830 ægtede Helene Frederikke Håkansson,
f. 23. April 1809, Datter af Cand. jur. og
Godsforvalter paa Qvistofta i Skaane H. samt
Charlotte Louise f. Hultmann. Ad Kompositionsbanen
gik han smaat frem: først «Gratiernes Hylding»,
saa «Søvngængersken» (1829), «Soldat og Bonde»
(1829), «Hertugen af Vendômes Pager» (1830), «Paul og
Virginie» (1830), «Victors Bryllup » (1831) og saa –
«Faust» (1832). Det var en dristig Idé at omskabe
Goethes Digtning til Ballet, men den lykkedes over al
Forventning, ikke mindst ved hans glimrende Udførelse
af Titelrollen. Fra nu af var hans Ry som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
