Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bournonville, Antoine Auguste, 1805-79, Balletmester og Balletkomponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa hans forskjellige Maade at danse paa; han
syntes at forvandle sig selv, alt efter som Dansens
Karakter fordrede det. En Karakterdanser som B. har
det kgl. Theater aldrig haft før eller senere.
Som Balletkomponist erhvervede B. sig med rette et
evropæisk Ry, og i intet Land har denne Kunstart naaet
et saadant Trin som i Danmark. Hertil bidrog ogsaa
den Dygtighed, Energi og Smag, hvormed han forstod
at sætte sine Balletter i Scene. Hemmeligheden
derved var den, at han som Ballettens Instruktør
og Leder ikke alene havde tænkt sig, hvorledes hver
enkelt Figur skulde spilles, men ogsaa var i Stand
til selv at spille den. Det er ham, der her hjemme
har lært os, hvorledes et Optog skal arrangeres,
en Gruppe stilles. Kampen ved Stiklestad i «Olaf den
hellige » og Slutningstableauet i «Iphigenia i Aulis»
ere to Exempler paa hans fremragende Evner i begge
Retninger. Disse Evner fik han bl. a. Lejlighed
til at lægge for Dagen ved Arrangeringen af vore
Folkefester, hvorom Markedet i Rosenborg Have til
Fordel for de betrængte Jyder, Troppernes Modtagelse
efter Felttoget 1849, Høstfesten og Hjemkomsten i
1851 bære tilstrækkelig Vidne. Man læse selv hans
Skildring deraf i «Mit Theaterliv».
Vi komme her til Skribenten B. Ogsaa han har sin
Betydning. Hans Hovedværk i saa Henseende er hans
«Theaterliv» og «Erindringer», 3 Dele, udkomne i 1848,
1865 og 1877-78. Her har han givet den fyldigste
Skildring af sig selv og sin Kunst, og kan man end
langtfra underskrive alle de Domme, han fælder, læser
man dog med stor Fornøjelse den aandfuldt fortalte
Bog, der indeholder enkelte Smaaafhandlinger –
som f. Ex. «Om den Folkeskik: at hilse» –, der ere
Mønstre paa god Stil. B. var ogsaa varm Patriot. I
de bevægede Dage i 1848 trak han paa Fælleden i
Livjægeruniform og øvede sig i Marche og Skydning,
var utrættelig i at arbejde for at samle Penge til
Invalideforsørgelsen og andre patriotiske Øjemed og
skaanede sig aldrig, hvor der var Tale om at virke
for noget almennyttigt. Men mest af alt virkede han
dog baade med Pen og Mund for den Stand, til hvilken
han hørte, og naar som helst hans kjære Ballet blev
angreben, var han altid paa Færde for med Tal og
andre vægtige Grunde at godtgjøre, at Balletten,
langt fra at være en Kræftskade, var en fornuftig
og hensigtsmæssig Institution for vort Theater. – I
sine senere Aar trak han sig tilbage til Fredensborg
og henlevede her en lykkelig Alderdom. 30. Nov. 1879
blev han Paa Gaden i Kjøbenhavn ganske pludselig ramt
af et Slagtilfælde og udaandede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
