- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
561

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boye, jvfr. Boie - Boye, Adolph Engelbert, 1784-1851, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hun lejlighedsvis udført Rynos Rolle i Prams Skuespil
«Frode og Fingal» og derved henledet Opmærksomheden
paa sig som en Mulighed i det reciterende Skuespil,
og i 1796 gik hun definitivt over til denne Kunstart,
i det hun 18. Febr. s. A. med afgjort Held debuterede
som Josepha i «Armod og Højmodighed». Hun havde
en meget velklingende og bøjelig Talestemme og en
naturlig Diktion, der understøttedes af hendes store
Scenevanthed, og efter at have spillet Susanne i
Beaumarchais’ «Figaros Giftermaal» regnedes hun
allerede for en af de dygtigste Skuespillerinder,
da Døden 29. Avg. 1797 pludselig bortrev hende. Hun
optraadte sidste Gang 19. Maj 1797 som Pouline i «Den
snedige Brevvexling».

Edgar Collin.


Boye, jvfr. Boie.


Boye, Adolph Engelbert, 1784-1851, Forfatter.
Adolph B. er ældste Søn af den frugtbare, i sin Tid
velbekjendte Forfatter, Professor Johannes B. (se
ndfr.) og Marie f. Reersløv, en Datter af kongelig
Berider R. Slægten Boyes tidligere Forfædre
vare turøske Sømænd. Adolph B. er født i Nakskov
n. Febr. 1784. Hans Fader gav ham og hans Broder,
der døde som Adjunkt i Odense, en fri Opdragelse
og opmuntrede deres Lyst til Søen ved at lade bygge
til dem en større Halvdæksbaad, hvormed de togtede
ud i de laalandske Farvande og endog fore toge
sig en Rejse til Kjøbenhavn. Med en nakskovitisk
Skipper gjorde Adolph i sine senere Drengeaar en
Sommerrejse til Bergen. – Drengen læste meget i
Faderens rige Bibliothek, og dennes store Begejstring
for Shakspeare, der havde lagt sig for Dagen, da han,
kun 21 Aar gammel, optraadte som hans første danske
Oversætter, paavirkede Sønnen, som allerede i ung
Alder var nøje kjendt med denne Digters Værker. Skjønt
Drengen var flittig og pligtopfyldende, blev han
dog paa Grund af sin mangesidige Beskæftigelse
først 1805 Student fra sin Fødebys Skole. Næste
Aar tog han Philologicum og i 1807 Philosophicum,
hvorefter han studerede Lovkyndighed. I 1810 blev
han Kopist og i 1813 Fuldmægtig i Finanskollegiet,
1816 ved Finansdeputationen, og i 1838 entledigedes
han med Ventepenge fra denne Fuldmægtigpost. Han
havde i en Del Aar beklædt Stillingen som Arkivar ved
Finanserne og Revisor ved Fonden ad usus publicos,
og nu indskrænkedes hans Embedsgjerning hertil. Ikke
af Navn, men af Gavn var han tillige Privatsekretær
hos Gehejmestatsminister Møsting omtrent lige til
dennes Død i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free