- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
566

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boye, Caspar Johannes, 1791-1853, Præst og Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Poesier gjorde endog en Opsigt, som nær
kunde være bleven dens Forfatter farlig; det var
et allegorisk Digt, «Nor til Dana», fremkaldt af
Fredslutningen 1814 og glødende af Harme over,
at den danske Regering havde samtykket i Norges
Afstaaelse, inden den yderste Modstand var bleven
forsøgt. Om dette Digt (trykt hos A. Faye, Norge i 1814
S. 223 ff.) hedder det
i Pavels’ Dagbøger, at det indeholdt «en næsten
ren Opfordring til det danske Folk om at rive sig
løs fra Frederik VI’s Scepter og i Forening med
Norge hylde Prins Christian». Det var altsaa af en
statsfarlig Tendens og eftersporedes af Politiet,
som udlovede en Belønning for Forfatterens Opdagelse;
de cirkulerende Afskrifter bleve derfor skyndsomst
tilintetgjorte, dog ikke før man først havde lært
de revolutionære Strofer udenad. At den unge Digter
dog snart faldt til Ro under den nye Statsordning,
ses af Pavels’ Dagbogsoptegnelse af 1816, hvori det
hedder om B., at han «nu er dansk med Liv og Sjæl,
vil bygge og bo der og giver endog sit Fædreland
Finter i Dedikationsverset til sin Pige», nemlig
foran Oversættelsen af Th. Körners Sørgespil
«Rosamunda». Han tog, efter i nogen Tid at have
studeret Jura, 1816 den theologiske Embedsexamen,
blev 1818 ansat som Andenlærer ved Jonstrup
Skolelærerseminarium og ægtede s. A. sin forlovede,
Maria Adolphine Birckner, ældste Datter af den
bekjendte Mich. Gottl. B. og altsaa Stifdatter af
Jonas Collin.

Under Opholdet i Jonstrup – «nær ved det Sted,
hvor Farumsøens Vande med større Nabosø sig kjærligt
blande» – ere Hovedparten af B.s verdslige Digte og
alle hans Skuespil blevne til. De indleveredes i rask
Følge til Theatret og kom (sagtens med Støtte af den
nytiltraadte Direktør Collin) alle til Opførelse, vel
med vexlende Held, men dog saaledes, at B.s originale
Skuespildigtning i Theaterstatistikken staar antegnet
med omtrent 70 Helaftens-Forestillinger. 1821 opførtes
«Brødrene i Lejre», 1822 «Conradin, den sidste
Hohenstaufer», 1823 «Juta, Dronning af Danmark»,
1824 «Svend Grathe», 1826 «Kong Sigurd», samme Aar,
ja endog samme Maaned «William Shakspeare» og 1827
«Erik VII» – alle, med Undtagelse af det romantiske
Skuespil, som staar næstnederst i Rækken, Sørgespil
i de regelrette 5 Akter og med historiske Æmner,
saaledes som Titlerne vise.

Men rigtignok ogsaa kun Titlerne. Thi historisk
Indsigt i Tiderne og historisk Blik for det Kostume, i
hvilket de skulle fremkaldes paa ny, vil man forgjæves
lede efter i disse Theaterstykker. Allerede den
stærke Produktion inden for saa lille et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free