- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
585

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braem, Gødert, 1601-55, Handelsmand - Braem, Johan, 1595-1646, Handelsmand - Braem, Johan, 1648-1713, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Anne Bruns, Enke efter Toldforvalter i Helsingør
Abraham Mechlenburg, hvis Efterfølger i Embedet han
siden blev, og, efter hendes Død, 1645 med Dorthe,
Datter af Borgmester og Toldskriver Chr. Davidsen i
Helsingør.

O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. IV, 222 ff.
Christian IV’s egenhænd. Breve 1632-35 S. 154 f.

O. Nielsen.

Braem, Johan, 1595-1646, Handelsmand, Søn af Byfoged
og fornem Handelsmand Gødert B. i Hamborg, er født
i denne By 30. Avg. 1595. 18 Aar gammel nedsatte
han sig som Kjøbmand i Lissabon og drog siden til
Amsterdam, hvorfra han 1618 drog til Kjøbenhavn for
at modtage en Plads ved det nyoprettede ostindiske
Kompagni, hvis Direktør han senere blev. Endnu mere
er hans Virksomhed i Nordpolaregnene bekjendt, i det
han stod i Spidsen for de Kompagnier, hvis Opgave
var Hvalfangst i hine Egne, hvortil han hentede
kyndige Søfolk fra Biscaya. Hans dristige Skippere
landede 1630 i Grønland og toge 1631 Spitsbergen
i Besiddelse paa den danske Krones Vegne, hvor de
opnævnte en Kyst og en Havn efter Christian IV,
der ogsaa begunstigede hans Foretagender med en
Mængde Privilegier, ja endog overlod ham Orlogsskibe
til Konvoi. Han og hans Broder Gødert fik ogsaa 1636
Privilegium paa Oprettelse af et guineisk og afrikansk
Kompagni. 1625 fik han Overtilsyn med Postvæsenet,
var Forpagter af de norske Kobberværker og var vistnok
Datidens største Handelsmand i Norden. Medens han i
de første Aar sikkert stadig var paa Rejser, tog han
1624 fast Ophold i Kjøbenhavn og giftede sig samme
Aar med Marie, Herman Hegerfeldts Datter. Da hun
døde Aaret efter, ægtede han 1626 Cæcilie (Datter af
Jochum Brun), der døde et Par Aar førend han, hvis
Død indtraf 1. Jan. 1646. Han begravedes i St. Petri
Kirke, ved hvilken han var en af de «ældste», og hvis
Prydelse skyldte ham meget.

O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. IV,
220 ff. Christian IV’s egenhænd. Breve.

O. Nielsen.

Braem, Johan, 1648-1713, Biskop. Han var en Søn af
ovfr. nævnte Gødert B. (d. 1655) og blev født 12. April
1648 i Kjøbenhavn. 1661 kom han i Roskilde Skole. 1665
blev han Student og var en Tid lang i Huset hos den
bekjendte Borgmester, senere Præsident, P. Resen. 1667
tog han theolog. Examen og tiltraadte 1668 en længere
Udenlandsrejse. Han besøgte Leiden, hvor han foruden
Theologi særlig studerede den Cartesianske Filosofi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free