Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Jørgen, 1585-1661, til Hvedholm, Rigsraad - Brahe, Karen, 1657-1736
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig Stilling. Med Hensyn til Forholdet til
Udlandet var han imod en krigersk Politik over for
Sverige. Ved den svenske Konge Carl Gustavs Erobring
af Fyn i Begyndelsen af 1658 blev han tagen til Fange,
fik vel sin Frihed paa Æresord, men blev ved Krigens
fornyede Udbrud i Efteraaret atter ført som Fange
til Odense og udvexledes først 1660. Samtidig med
den betydningsfulde Rigsdags Aabning i Sept. dette
Aar fik han sit Len Hagenskov overdraget kvit og frit
for sin og sin Hustrus Levetid; men Sygdom hindrede
ham, der altid havde været af svagelig Helbred, i
at indfinde sig i Kjøbenhavn ved det for Adelen saa
skæbnesvangre Møde. Sandsynligvis har han kun med
Sorg set dettes Resultat; men han overlevede det kun
kort, thi allerede 12. Febr. 1661 døde han. – Han var
ikke fremmed for litterære Sysler, oversatte en Del
latinske Prædikener paa Dansk og skrev omhyggelige
Dagbøger i Tidens almindelige upersonlige Stil. Gift
1615 med Anne Prebensdatter Gyldenstjerne (d. 1677).
Vedel Simonsen, Hr. Jørgen Brahes Levnetsbeskrivelse,
1845. Aktstykker til Danmarks indre Forhold, udg. af
Fyens Stifts lit. Selsk. II.
J. A. Fridericia.
Brahe, Karen, 1657-1736. K. B. er født 1. Dec. 1657
paa Næsbyholm i Sjælland, hvorhen Forældrene – Preben
Brahe (se ndfr.) og Susanne Gjøe – paa Grund af Krigen
vare dragne fra Engelsholm (ved Vejle), og var
tredje ældst af 7 Søskende. Hun tilhørte en Slægt, der
saa vel paa fædrene som mødrene Side havde ikke ringe
Sans for boglig Syssel, hvorom flere Familiemedlemmers
i Manuskript efterladte Oversættelser af fremmede
Skrifter bl. a. vidne. Moderen tog sig selv
af Børnenes Opdragelse, og Karen lærte, foruden
levende Sprog, saa meget Latin, «at hun med temmelig
Færdighed kunde expediere sig deri». Hun begyndte
tidlig at samle paa Bøger, og Moderens Faster, den
gamle Jomfru Anne Gjøe, der traf Karen paa Hvedholm
(hvorhen Preben B. efter sin Moders Død var flyttet),
besluttede derfor at testamentere hende sin betydelige
Bogsamling, som Karen da ogsaa arvede efter Anne Gjøes
Død i 1681. Efter Faderens Død (1708) flyttede hun til
Østrupgaard (paa Fyn), der ved Skiftet efter Moderen
var tilfaldet hende og en Søster; her døde hun ugift
27. Sept. 1736, 79 Aar gammel, og blev begraven i den
nærliggende Haastrup Kirke. – K. B. var en energisk
og i mange Henseender usædvanlig Kvinde. Hun styrede
selv sit omfattende Jordegods, kjøbte og mageskiftede;
hun opdrog Søsteren Sophies Datter, Susanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
