- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
604

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Steen, 1547-1620, til Knudstrup, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regeringsraaders Fraværelse «ligge i Regeringen»
i Kjøbenhavn, og 1593 blev han virkeligt Medlem af
Regeringsraadet, som førte Styret under Christian
IV’s Mindreaarighed. I 3 Aar, lige indtil den unge
Konge 1596 selv overtog Regeringen, var S. B. Medlem
af dette 4 Mands Udvalg, Højdepunktet af hans sociale
Stilling; til Dækning af de betydelige Udgifter, der
herved paaførtes ham, forlenedes han 1594 med Munkeliv
Kloster og St. Hans Kloster i Bergen uden Afgift,
hvilken Forlening han igjen maatte afgive 1597. 1592
var han i Sverige ved Hertug Carl af Sødermanlands
(Carl IX’s) Bryllup. Ved Kroningshøjtidelighederne
1596 spillede han naturligvis en fremtrædende Rolle,
og ved den da afholdte Ringrenden udmærkede han sig
særlig, skjønt nu allerede til Aars. 1597 var han
Medlem af det Gesandtskab, der med Hertug Joachim
Frederik, Administrator i Magdeburg (senere Kurfyrste
af Brandenborg), afsluttede Ægteskabskontrakten om
hans Datter Anna Cathrines Giftermaal med Christian
IV. 1599 var han Afsending i Sverige. 1602 ledsagede
han Enkedronningen og hendes Datter
Hedevig til Dresden, hvor den sidstes Bryllup med
Kurfyrsten af Sachsen stod. 1603 deltog han i
Grænsemødet i Flakkebæk. 1604 var han med Kongen
paa Herredagen i Bergen, og 1606 fulgte han ham til England.
1607 repræsenterede han i Brunsvig Kongen ved
dennes Søsterdatters Bryllup. 1611 var
han under Kongens Fraværelse i Krigen en af
Regeringsraaderne. 1619 var han Deltager i
Grænsemødet i Ulfsbæk. Endelig døde han 11.
April 1620 paa Kalundborg Slot; hans Lig
nedsattes i Familiebegravelsen i Kaagerød
Kirke ved Knudstrup.

S. B. var uden Tvivl en særdeles dygtig Mand, og han
var en ærlig og retsindig Mand. Med en stærk Følelse
for Betydningen af høj Byrd og egne Fortjenester
forbandt han en dyb religiøs Tro og stor Godgjørenhed;
i Familielivet synes han, trods en fremherskende Hang
til Alvor, at have været mild og kjærlig. Forenede
han i Tidernes Løb mange Hverv paa sin Haand, forstod
han ogsaa at samle store Besiddelser. Efter Faderen
arvede han Halvdelen af Knudstrup; den anden Halvdel
afkjøbte han 1594 Broderen Tyge, inden denne forlod
Danmark. Med sin første Hustru fik han Næsbyholm i
Sjælland, hvor han opførte en ny Hovedbygning 1585,
og en Gaard i Kjøbenhavn («Sigbrits Gaard»), og hans
anden Hustru bragte ham de jyske Gaarde Barritskov,
som han 1598 ligeledes ombyggede, og Bradskov. 1581
kjøbte han Bregentved, og ved Arv tilfaldt ham
Tersløsegaard i Sjælland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 02:32:12 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free