Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge, 1546-1601, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Det karakteristiske for Tyge Brahe, det, der gjorde
ham til den fremragende Astronom, han var, var ikke
saa meget nye geniale Tanker som den Udholdenhed,
hvormed han fuldførte sine Arbejder, og den Omhu,
hvormed han undersøgte alt og sammenlignede sine
Maalinger med de hidtil antagne Theorier. Stemmede
hans Maalinger ikke overens med Theorien, vidste
han altid at rette eller forbedre denne og det med
saa megen Omsigt, at der ikke kan angives noget
Punkt af Betydenhed, hvor han med de Midler, der
stode til hans Raadighed, burde være kommen til et
andet Resultat end det, han fandt. Selv naar han
forkastede det kopernikanske Verdenssystem og satte
sit eget i Stedet, maa man indrømme, at vel havde
Kopernikus med et lykkeligt Blik saa at sige gjættet
sig til Sandheden, men at B. med de Hjælpemidler, der
stode til hans Raadighed, og med Datidens Kjendskab
til Fysik ikke kunde indrømme Rigtigheden af det
kopernikanske System. Irradiationen, der bevirker,
at et stærkt lysende Legeme synes større, end det
i Virkeligheden er, da Lyset breder sig paa Øjets
Nethinde, var fuldstændig ubekjendt. Naar derfor B. og
hans Hjælpere overensstemmende fandt, at en Stjærne
af 1. Størrelse havde en Diameter af 3 Bueminutter,
maatte de antage, at dette Maal var rigtigt. Dersom
Jorden bevægede sig om Solen, skulde en Stjærne, naar
den blev set fra to diametralt modsatte Punkter af
Jordens Bane, synes at have flyttet sig et Stykke lig
med det dobbelte af Stjærnens aarlige Parallaxe. Nu
viste B.s Observationer ingen saadan Forskydning
af Stjærnen, den maatte da efter den Nøjagtighed,
hvormed Observationerne vare udførte, antages at
være mindre end 1 Bueminut, og følgelig maatte,
hvis det kopernikanske System skulde være rigtigt,
en Stjærne af 1. Størrelse have en Diameter mindst
3 Gange saa stor som Jordbanens, og denne Antagelse
ansaa B. med rette for absurd.
Hans Observationer omfatte alle Dele af
Astronomien. Saa vel Solen og Maanen som Planeter,
Kometer og Fixstjærner bleve observerede og alle
med en indtil da ukjendt Nøjagtighed. Hans første
Observationer af virkelig videnskabelig Betydning ere
af den nye Stjærne, han første Gang saa om Aftenen
11. Nov. 1572. Denne Stjærne blev vel ogsaa observeret
andensteds, bl. a. af Thaddæus Hagecius, Maestlin,
Fabricius og Leovitius, men ingen havde fulgt
Fænomenet saa udholdende eller givet saa nøjagtig
en Beskrivelse deraf som B., og hans første Arbejde,
«De nova Stella anni 1572»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
