Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bramhelft, Georg Theodor, f. 1823, Officer - Brammer, Gerhard Peter, 1801-84, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han deltog i Felttoget 1864, og kom derefter til 9. og
30. Bataillon. Udnævnt til Oberst i 1868, blev han
Chef for 8. Bataillon, i 1879 for 27. Bataillon og i
1880 for 7. Regiment, hvornæst han i 1882 udnævntes
til Generalmajor og Chef for 2. jyske Brigade og
i 1886 til Chef for fynske Brigade. B. blev i 1885
benaadet med Kommandørkorset af Danebrog. d. 30. Dec. 1894.
P. N. Nieuwenhuis.
Brammer, Gerhard Peter, 1801-84, Biskop.
Han blev født 5. Maj 1801 i Hillerød, hvor hans Fader, Henrik
Joachim B., var Lærer ved Latinskolen; hans Moder,
Susanne Marie f. Jensen, Datter af Provst Johannes
J., skal gjennem sin Moder have været en Ætling af
Hans Tausen. B.s Fader døde, da Sønnen kun var 1/2
Aar gammel, men hans Moder giftede sig igjen (1804)
med Dr. med. Joh. Boëtius Fangel, som blev Fysikus
i Stavanger. Med sin Stiffader kom B. til Norge,
men efter et Aars Forløb blev han atter faderløs, da
Dr. F. 1805 døde af Brystsyge. Hans Moder rejste næste
Aar tilbage til Danmark, og B. kom da i Huset hos sin
Morfader, der den Gang var Slotspræst i Hillerød;
efter at have gjennemgaaet denne Bys Latinskole
blev han 1818 dimitteret til Universitetet. I hans
Skoletid havde Grundtvigs «Bibelske Prædikener» gjort
et stærkt Indtryk paa ham, og Reformationsfesten
1817, ved hvilken Claus Harms udsendte sine Theses i
Luthers Aand, bragte ham til at tænke paa en fremtidig
Præstegjerning.
Da han var bleven Student, gav han sig efter nogen
Vaklen til at studere Theologi, og 1822 blev han
theologisk Kandidat. Som saadan blev han Lærer i
dansk Sprog og Deklamation, senere ogsaa i Historie
og Geografi, i v. Westens Institut, og der havde han
H. L. Martensen, J. H. Paulli og P. Faber blandt sine
Disciple. Martensen giver ham det Vidnesbyrd, at han
«var meget elsket, fordi han viste sine Disciple en
sand Deltagelse», og B. fortæller paa sin Side, at han
gjennem Martensens danske Stile tidlig blev opmærksom
paa dennes fortrinlige Evner. I Kandidataarene
kom B. i nøjere Forhold til Sibbern, og da han
fik Bolig paa det gjenopbyggede Borchs Kollegium,
lærte han Johannes Hage og C. E. Scharling at kjende,
og især med den sidste sluttede han et fortroligt
Venskab. Under B.s Ophold paa Kollegiet faldt den
store Kirkestrid, der knyttede sig til Grundtvigs
«Kirkens Gjenmæle». Allerede i sin Studentertid var
B. kommen i Forbindelse med Grundtvig (jvfr. Brevene
i Theol. Tidsskr. for den dsk. Folkekirke III, 612 ff.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
