Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandes, Georg Morris Cohen, f. 1842, Æsthetiker og Litteraturhistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal staa i Forhold til Virkeligheden og Livet, og
efterhaanden en varm Tilslutning til den psykologisk-kulturhistoriske Litteraturbetragtning. Faa en større
Udenlandsrejse fra Foraaret 1870 til Efteraaret
1871 (Paris, Rom) ligesom ogsaa ved personligt
Bekjendtskab med fremragende Repræsentanter for det
moderne realistiske Aandsliv (Mill, Taine, Renan) fik
han en levende og daadslysten Følelse af at befinde
sig i Opposition mod det hele i Danmark herskende
Idéliv. Vi forekom ham som udespærrede fra Evropas
frie Aandsliv, som siddende fast i den Reaktion mod
det 18. Aarhundredes Aand, af hvilken man andensteds
for længst havde arbejdet sig ud. Der trængtes til
nyt Liv, til en ny Virkelighedens Digtning, til en
Kreds af Forfattere, der havde Mod til fuldt og helt
at sætte Individualiteten ind, til nye Ideer og en ny
Sprogform. Men vi sade lunt og tilfredse inden Døre,
og Døren var lukket. «At aabne Døren indenfra», at
vise Vejen til den frie Tanke og Humanitetens frie
Udfoldelse, at give Stødet til en ny Virkelighedens
Litteratur, der var vor og ikke blot vore Fædres, –
det var den Opgave, B. følte som sin. «Hovedopgaven
vil blive gjennem en Mangfoldighed af Kanaler at
lede de nye Strømninger, der have deres Udspring
i Revolutionen og Fremskridtsidéerne, her ind og
standse Reaktionen paa de Punkter, hvor dens Opgave
historisk er endt.» B. lagde Planen til sit Hovedværk:
«Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur»,
og Nov. 1871 begyndte han under stor Tilstrømning sine
Forelæsninger over 1. Del: Emigrantlitteraturen, og
gjorde Rede for sit Formaal og sine Ideer. Angrebene
paa Hjemmets Litteratur, den stolte Hævden af den
frie Tanke, den varme Tilslutning til forskjellige
Emancipationsideer, den dybe Skepsis lige over
for Avtoriteten og B.s radikale Individualisme,
den afvisende Holdning over for Kristendommen, der
betragtedes som en for længst afdød, med «den moderne
Videnskab» uforenelig Livsanskuelse, de mange æggende
radikale Udtalelser af social, politisk, religiøs og
litterær Natur, det paa en Gang fængslende og Uvante i
den aandfulde kulturhistoriske Litteraturbetragtning,
den kjække, paa en Gang berusende og tirrende
Veltalenhed vakte paa den ene Side begejstret
Tilslutning og vandt B. en Kreds af Ildtilbedere,
paa den anden Side stærk Modsigelse (i hvilken ogsaa
D. G. Monrad deltog) og fremkaldte efterhaanden en
bitter Polemik, under hvilken det fortræffelige ved
det nye psykologisk-kulturhistoriske Syn glemtes
over Udenværkerne. I én Forstand naaede B. dog,
hvad han vilde: at blive en Vækker og Strømbryder, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
