Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandt, Peter, 1644-1701, Overrentemester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frembød, da man, udmattet af Krigene, bøjet under de for
Landvæsenet ugunstige Konjunkturer, dog ambitionerede efter at spille en
afgjørende Rolle i Datidens politiske Stridigheder, var Posten som
Overrentemester en af de utaknemmeligst mulige Stillinger. B. skal
selv i en snæver Vending have pantsat sine Juveler for at skaffe
Penge i Statskassen; men han savnede øjensynlig de overlegne
Evner, der kunde tilvejebringe en Forbedring i disse Forhold. I
Hovedsagen fortsætter han Christoffer Gabels Finanspolitik, der
ved Skatter paa Jordegodset havde bragt Landet ud over Krisen
efter 1660, men kun paa Bekostning af den danske Landbostand
og af de Laangivere, som havde maattet tage Pant i Kronens Jordegods.
Landbrugets Modstandskraft var dog for ringe til at tillade
Systemets Fortsættelse uden de alvorligste og misligste Følger. Det
Gods, der i Midten af Aarhundredet taxeredes til en Værdi af 50 Rdl.
for hver Tønde Hartkorn, sank ned til 1/4, ja 1/5 af denne Pris,
og Udbyttet af Paalæggene var saa usikkert og utilstrækkeligt, at
Staten paa ethvert Punkt stod over for den pinligste Mangel paa
pekuniær Evne. At de indviede kjendte den Udvej at tilskrive
B. i stærke Udtryk med heftige Beklagelser – over hans
underordnede og Sekretær, Rentemester Johan Neve –, kunde vel hjælpe
vedkommende ud over den øjeblikkelige Knibe, men gjorde ikke
Sagen i dens Helhed bedre. Dog hævdede B. sin Stilling hos
Kongen, der flittig benyttede hans Arbejdskraft paa forskjellige
Maader, og hvis Trofasthed mod gamle Venner ydede i hvert
Fald ham et uryggeligt Værn. 1684 udnævntes han til Amtmand
i det inddragne Tønder Amt, 1685 fulgte han Kongen til Norge,
1687 er han i hans Følge med paa Bornholm, 1688 blev han Ridder
af Danebrog. En lille Kreds af hans Omgivelser: Ehrenschild,
Knuth og Wibe, – af Modstanderne kaldet Kabalen eller de
tyske – holdt sig tillige med ham paa deres dominerende Pladser,
indtil Klagerne endelig bleve for stærke for B.s Vedkommende.
At han havde søgt at besværge Stormen ved Forsøg paa Reformer,
hjalp lige saa lidt som de tryglende Bestræbelser for at rejse
indenlandske Laan hos Kommuner og private; Ondet var for
indgroet til at kunne bødes ved slige Palliativer. Heller ikke
forsloge de paabudte, Kopskatter eller den Fortifikationsskat, der
afdroges i Lønningerne 1691. Hovedangrebet kom sluttelig fra
Chr. Sigfr. Plessen, der som Bestyrer af Prins Jørgens danske
Indtægter havde gjort Saadanne Erfaringer, at han kunde tale
med en Myndighed, som Harmen laante Kraft til at besejre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
