- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
18

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasen, Hans Ole, f. 1849, Maler - Brasen, Jens, 1658-1736, Præst - Bratt, Jens Olufsen, -1548, Gejstlig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Brasen, Jens, 1658-1736, Præst,
var Søn af Præsten Ole B. i Davbjærg i Viborg Stift. Han dimitteredes fra Roskilde 1676 sammen med en ældre Broder. Som Student kom han 1683 i
Fortræd for et usømmeligt Bryllupsvers, han havde ladet trykke og
publicere uden Censur; egentlig skulde han have været relegeret,
men Straffen formildedes til, at han maatte gjøre paagjældende
Afbigt for Konsistorium og gaa 3 Uger i Arrest. Han blev et Aars
Tid efter Hører i Ribe, senere (1688) Konrektor sammesteds og
tog i samme Aar Magistergraden. 1698 blev han Præst i Nordby
paa Fanø, hvor han døde 2. Jan. 1736 efter i 12 Aar at have haft
en Svigersøn til Medhjælper i Embedet. Han var en lærd Mand
og alvorlig Præst, men udannet og plump i sin Optræden; med
Rektor Chr. Falster plejede han i sine senere Aar Omgang og
Venskab. Foruden et theologisk Kontroversskrift, «Den vildfarende
Mening, at Hedningerne bliver salige uden Christi Kundskab,
gjendrevet» (1729), har han udgivet et Par sære og smagløse
Lejlighedstaler; og en af de meget faa Ligprædikener over Frederik IV,
der bleve trykte i Christian VI’s Tid, er af B. (1732). Han var
gift med Ellen Kirstine Brun, en Præstedatter fra Sjælland, der
havde været Husholderske hos Biskoppen i Ribe Dr. Lodberg.

Nyerup, Lit. Lex.
Suhms Nye Saml. III, 289 f.
Falster, Amoenit. philol. I, 241. II, 132 f.; jvfr. Danske Saml. 2. R. IV, 149 ff. Wichmann, Danske Originaliteter (1837) I, 35 ff. 77 ff.

A. Jantzen.
-1548, Gejstlig">

Bratt, Jens Olufsen, -1548, Gejstlig.
Han var en Broder af den følgende. J. B. blev immatrikuleret ved Rostocks Universitet
1525 og er maaske identisk med den Mand af samme Navn,
der allerede 1517 indskreves sammesteds. Efter sin Hjemkomst
kom han vistnok snart i nærmere Forhold til Ærkebiskop Olaf
Engelbrechtsen og fik gejstlig Ansættelse i dennes Stift, hvor han
i alle Fald 1534 var Kannik og 1540 havde Avre Sognekald paa
Nordmøre som Præbende. Dette var maaske allerede Tilfælde
1533, da han ved Ærkebispens Rejse til Rigsmødet i Bud skjænkede
denne en Tønde Tyskøl. I Begyndelsen af Aaret 1534 benyttede
Ærkebispen ham ved Opgjøret med Fru Ingerd Ottesdatter Rømer,
da en Forsoning mellem dem skulde istandbringes. I Juni s. A.
sendtes han af Ærkebispen og Rigsraaderne Hr. Niels Lykke og
Johan Kruckow fra Bergen til Herredagen i Kjøbenhavn med
Fuldmagt for de andre norske Rigsraader til ogsaa paa deres Vegne
at deltage i Kongevalget, om de ej selv skulde naa frem for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free