- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
42

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredsdorff, Jacob Hornemann, 1790-1841, Naturhistoriker, Sprogkyndig, «Polyhistor» - Bredsdorff, Johan Ulrik, f. 1845, Landskabsmaler - Bredsdorff, Niels Christian Møller, f. 1836, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anden af hans Kolleger, N. Fogtmann, udtaler
Formeningen om, at hans rette Plads vilde have været
som Inspektør ved et Musæum, men man maa tvivle om,
at en saadan praktisk Virksomhed passede for hans
Evner. Om hans Retsind og Hæderlighed vare derimod
alle enige, og man beklagede den elskværdige lærdes
forholdsvis tidlige Bortgang. Efter længere Tids
Svagelighed døde han 16. Juni 1841, efterladende sig
Enke (f 1859) og 3 Døtre, af hvilke den ældste blev
gift med Botanikeren, Prof. Johan Lange.

Erslew, Forf. Lex. P. Ross, Skildringer
af Biskop Rasm. Møllers private Liv
S. 30. 33. 67. Udvalg af Breve til P. Hjort,
Ny Samling (især Brevene fra N. Fogtmann).

<i>Japetus Steenstrup.<i>


Bredsdorff, Johan Ulrik, f. 1845, Landskabsmaler.
Han er født 22. Maj 1845 i Vester Skjerninge paa Fyn,
hvor Faderen, Christian Hornemann B. – gift med Elise
Bolette f. Møller –, var Præst. Han er polyteknisk
Examinand og studerede i 4 Aar ved den polytekniske
Læreanstalt, men følte stedse uimodstaaeligere
Fristelser til at snige sig bort fra Forelæsningerne
for at male i Dyrehaven, trods den gængse Betegnelse
som «Geni» for en god Kunstner gjorde ham yderlig
forsagt. 1868 begyndte han paa Akademiet, hvor
Professor Vermehren opfordrede ham til at forsøge
sig som Figurmaler, men han følte intet Kald i den
Retning. Han tegnede hos Kyhn og kom under stærk
Paavirkning af denne Maler, der i øvrigt altid har
henvist sine Elever til Naturen. B. har dog formaaet
at hævde sin Personlighed i højere Grad end andre
af Kyhns Disciple, hans Billeder have ofte vist
en fornøjelig frisk, ejendommelig og følelsesfuld
Opfattelse af Naturen, men sjælden været helt fri
for nogen Kejtethed i det maleriske Foredrag. Han
udstillede første Gang 1870. Hans Rejser i Schweits
1877 og i Norge 1887 have kun bestyrket hans
Kjærlighed til den danske Natur. I de sidste Aar
har han været bosat i Birkerød. Hans Hustru Dagmar
er en Datter af Stiftsprovst Hans Frederik Helveg.

Karl Madsen.


Bredsdorff, Niels Christian Møller, 1836-92, Forfatter.
Chr. B., Broder til den foregaaende,
er født i Vester Skjerninge Præstegaard i Sydfyn
5. Sept. 1836. Efter at han, 12 Aar gammel, havde
mistet sin Fader, kom han i Odense Latinskole, hvorfra
han blev Student 1855. Næste Aar ansattes han som
Lærer i Schneekloths Skole i Kjøbenhavn og tog 1861
theologisk Embedsexamen. I Krigen 1864 deltog han
som Menig ved 18. Regiment

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:21 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free