- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
44

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredsted, Hans Christian, f. 1829, Gartner - Bregendahl, Laurids Nørgaard, 1811-72, Jurist og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Formeringen i det store indskrænkes imidlertid til det langt mere
begrænsede Antal, som skjønnes egnet for vore Forhold, og
Forbrugernes en Gang vidt drevne Forlangende om mange nye Sorter
formenes desuden nu næsten at gaa til den modsatte Yderlighed;
dog bevares alle de undersøgte, værdifulde Modertræer. Fra B.s
Haand have vore Have-Tidsskrifter efterhaanden modtaget flere
kjærnefulde mindre Afhandlinger, især om pomologiske Æmner.
I 1887 udgav han under Titel af «Hasselnødden» et særskilt Værk
med Afbildninger, der udtømmende omhandler den nævnte Plante,
og hvortil der tør ventes efterhaanden at ville blive føjet lignende
monografiske Fremstillinger af andre Frugttræarter[1]. – d. 30. Marts 1895.

Tyge Rothe.


Bregendahl, Laurids Nørgaard, 1811-72, Jurist og Politiker.
B. fødtes 29. Avg. 1811 i Skjørping ved Aalborg. Farfaderen
havde været stavnsbunden Bonde, som fik Fribrev. Faderen,
Albert Philip B., f. 17. Dec. 1771 paa Oxholm paa Øland, var
Præst, senest ved Frelsers Kirke paa Christianshavn, men dømtes
i 1832 af Højesteret fra sit Embede og døde i 1835; hans Hustru
var Karen Maria f. Mørch. Sønnen gik i Christianshavns Borgerdydskole,
men dimitteredes privat 1829 og tog 1834 juridisk Embedsexamen.
Han blev s. A. Fuldmægtig hos Byfoged Foss i Skjelskør
og fulgte i 1837 denne til Roskilde. Efter nogle Maaneders Konstitution
i Holsteinborg Birk var han i noget over 3 Aar konstitueret
Byfoged og Birkedommer i Sorø og blev derfra surnumerær Assessor
i Viborg Overret, i hvilken Domstol han vedblev at have Sæde
lige til sin Død. Han ægtede der 10. Okt. 1848 Louise Christiane
Elisabeth Undall, f. 1823, Datter af Kammerherre L. C. U. Lige
fra de første Valg i Okt. 1848 til den grundlovgivende Rigsforsamling
indtil 1872 repræsenterede han Viborg By (Viborg Amts 2.
Valgkreds), og det saa vel i Rigsdagen som i Rigsraadet, ligesom
han efter Indførelsen af Helstatsforfatningen i 1855 var en af
Rigsraaderne for 3. Kreds. I Tinget hørte han til de solide, dygtige
Arbejdskræfter, som uden at tage synderlig Del i de storpolitiske
Debatter ofrede sig til alvorlig Prøvelse af de mange vigtige Lovforslag,
og hvis udholdende Arbejde hin Periodes frodige Lovgivningsvirksomhed
skyldes. Paa den første Rigsdagssamling var han
Medlem af og Ordfører for Udvalget om Værnepligtsloven. Af


[1] 1888 er begyndt at udkomme «Haandbog i dansk Pomologi». Udg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free