- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
45

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bregendahl, Laurids Nørgaard, 1811-72, Jurist og Politiker - Breiðfjörð, Sigurður Eiríksson, 1798-1846, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

endnu større Betydning var det Initiativ, som han tog til Stiftelsen
af Kreditforeninger; han indbragte Forslaget derom, David var
Udvalgets Ordfører, og efter at Loven af 20. Juni 1850 havde fastsat
de almindelige Regler, under hvilke Kreditforeninger kunde opnaa
Koncession, udstedte B. sammen med Jørgen Black, M. P. Bruun
og T. C. Dahl Indbydelsen til at danne Kreditforeningen for jyske
Landejendomsbesiddere, som fik sit Sæde i Viborg, og hvis
Bestyrelsesformand han strax fra Begyndelsen blev. Den Betydning,
som dette Pengeinstitut har haft for Jyllands økonomiske Udvikling,
er uberegnelig, men B.s Fortjeneste omfatter alle Landets
Kreditforeninger, og om han ikke havde andre Adkomster, saa vilde
alene dette gjøre ham fortjent til at mindes med Paaskjønnelse.
Som Politiker tilhørte B. den venstre Fløj af det national-liberale
Parti; han var en afgjort demokratisk Natur og optraadte ingen
Sinde skarpt imod Bondevennerne. Det var ogsaa disse, som i Dec.
1859, da Rotwitt var bleven Chef for det kortvarige Venstreministerium,
satte ham igjennem som Formand for Folketinget,
hvilken Stilling han beklædte i 11 Aar, ganske vist ikke altid med
fin Takt, men med megen Dygtighed og med den umiskjendeligste
Stræben efter Upartiskhed; han udfyldte ganske sin Plads paa
Formandsstolen og savnedes ikke meget i Debatten, hvor hans
Deltagelse vel altid havde været dygtig og forstandig, men ikke
baaret oppe af nogen veltalende Form. Efter at det demokratiske
Parti i Maj 1870 var blevet «det forenede Venstre» og havde
udstedt sit bekjendte Manifest, der er blevet Udgangspunktet for hele
den efterfølgende Tids skarpe Strid, var B. imidlertid ikke længere
orthodox nok, og han blev afsat til bedste for Krabbe, hvem det
var forbeholdt senere at lide samme Skæbne. Denne Tilsidesættelse
gik B. nær til Hjærte og bidrog sit til at forøge den Sygdom, af
hvilken han døde 25. Juni 1872. Han nævnes i Supplementet til
Erslews Forfatter-Lexikon som Forfatter til forskjellige politiske
Lejlighedsskrifter, men disse ere kun trykte som Manuskript og
vare kun bestemte til Uddeling blandt Vælgerne. Han var 1859
bleven Justitsraad, 1862 Etatsraad, 1867 Kommandør af Danebrog.

F. Barfod, Dansk Rigsdagskal., 1856.
Illustr. Tid. Nr. 578 (23. Okt. 1870).
Hiort-Lorenzen, De Fredericia Bruun’ers Slægtebog, 2. Udg., S. 4.

C. St. A. Bille.


Breiðfjörð, Sigurður Eiríksson, 1798-1846, Digter.
Forældrene, Eiríkur Sigurðarson og Ingibjörg Bjarnadatter, vare Bondefolk
fra Snæfellsnes’ Syssel paa Islands Vestland, og her fødtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:08 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free