- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
47

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breiðfjörð, Sigurður Eiríksson, 1798-1846, Digter - Breier, Hans Olufsen, 1625 - 1704, Præst - Breinholt, Niels Buch, f. 1832, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opmærksomhed. Af hans Digtsamlinger kan særlig fremhæves den
første: «Ljóða smámunir» (1836). Fra sit Ophold i Grønland har
han udgivet nogle Rejseminder i ubunden Stil: «Frá Grænlandi»
(1836).

Jón Borgfirðíngur, Stutt ænminning Sigurðar Breiðfjarðar, Reykj. 1878.
Samme, Stutt rithöfundatal, Reykj. 1884.

Kr. Kaalund.


Breier, Hans Olufsen, 1625-1704, Præst.
Født 24. Avg. 1625. Om hans Barndom og Ungdom savner man al Kundskab.
Erlandsens Meddelelse, at han er født om Bord i en Nordlandsjagt,
beror formentlig paa et Sagn, og for den Gætning, at han
tilhørte den gamle Slægt Breider, nu vidt udbredt under Navnet
Breder, har man ikke fundet nogen Støtte. Han blev 1652
personel Kapellan i Akerø hos Daniel Ramus, og efter hans Død
(1654) fik han Sognekaldet, 1656 blev han Provst i Romsdals
Provsti. Han mindedes længe som en meget dygtig, flittig og
godgjørende Mand. Som en uforfærdet Sømand, der selv styrede
Baaden paa de farlige Annex- og Visitatsrejser, holdt han ud i
Kaldet til sit 71. Aar, da han afstod det til sin Kapellan,
Alexander Borch. Han blev bekjendt som Jordbruger, idet han fik
gjort en Præstegaarden tilliggende Ø frugtbar ved at udlægge
Lokkemad for den Mængde af Søfugle, som her findes. Gift
1655 med sin Formands Enke, Anne Bernhoft (f. paa Akerø 16.
Avg. 1624, d. 15. Sept. 1705), Datter af Sognepræst Christen B.
(d. 1643) og Anne Christensdatter, Anders Arrebos Søster (f. 1596
d. 1671). Han døde 14. Sept. 1704.

Treschow, Jubel-Lærere S. 183.
Erlandsen, Biogr. Efterr. om Throndhjems Stifts Geistlighed S. 475.

D. Thrap.


Breinholt, Niels Buch, f. 1832, Politiker.
B. er Søn af Ejeren af Sønder Vinkel ved Lemvig, Niels Munk B., og Ingeborg
f. Buch og er født 18. Maj 1832. Han modtog en Del af sin
Uddannelse i Hamborg og London og kom i en Alder af 22 Aar
i Besiddelse af Vandborg Vestergaard ved Lemvig. Efter tidlig
at have beklædt forskjellige større og mindre Tillidshverv – allerede
i 1858 blev B. saaledes Amtsraadsmedlem – blev han i 1870
valgt som 1. Landstingsmand for 8. Kreds, og som saadan har
han siden da haft Sæde i Rigsdagen. B. er en i Kystsikrings-,
Havne- og Landbrugsspørgsmaal kyndig og arbejdsom Mand. Fra
1874-84 var han Medlem af (en Tid ogsaa Sekretær i) den af
Regeringen nedsatte «Kystsikringskommission» . B. ægtede i 1858

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free