- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
49

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Breitenau, Christoph Gensch, 1638-1732, Statsmand og politisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham selv tredje til Deputeret ved Finanserne (1700), fra hvilken
Stilling han dog snart igjen forløvedes for at gaa tilbage til Oldenborg
som Præsident for General-Lands-Kommissionen, der indførte
Landmilitsen. Han udnævntes nu til Ridder (Storkors) af Danebrog
og trak sig tilbage fra al Embedsvirksomhed, medens han tog
Bolig i Lybek som pensioneret dansk Gehejmeraad. I denne
Stilling forblev han til sin Død, 11. Jan. 1732, over 93 Aar gammel.

Foruden den nævnte Embedsvirksomhed udfoldede B. et
utrætteligt litterært Arbejde i statsretlige Stridsskrifter mod Danmarks
Fjender, særlig Gottorperne. Han oplyste herved de indviklede
Lens- og Familieforhold, hvis Sammenhæng var ved at gaa i
Glemme, paa en saadan Maade, at Kampen bestandig kunde
holdes gaaende, indtil de politiske Forhold begunstigede en
Afgjørelse. Disse Skrifter, der selvfølgelig ikke vare fri for trættende
Gjentagelser, ligesom de fremkaldte lige saa mange Indlæg fra
modsat Side, begyndte fra den Skaanske Krigs Tider og fortsattes
til ind i det følgende Aarhundrede, da Amthor overtog
Fortsættelsen. I de pløenske Stridigheder optraadte han endnu 1724
med et værdifuldt Indlæg, og for Hamborgs Afhængighed af de
holstenske Hertuger kæmpede han lige til det sidste.

Det var en Selvfølge, at alle Kongens Arkiver stilledes
til hans Raadighed til disse Arbejder; han samlede efterhaanden
næsten alt, hvad der vedkom hans Undersøgelser, i Original
eller Afskrift, og det var meget vanskeligt at faa ham til at
tilbagelevere det. 1715 sendtes saaledes Gehejmearkivaren Rostgaard
til Lybek med en kongelig Ordre og fik i Henhold til den
afleveret en hel Samling Aktstykker; men det blev ikke des mindre
nødvendigt endnu 1731 at sende to Regeringsraader fra Glückstadt
til ham i samme Ærende. Et andet Vidnesbyrd om sin ualmindelige
Lærdom efterlod han sig i et kolossalt Bibliothek, hvis Katalog
fylder 3 Kvartbind. — Ogsaa som tysk Salmedigter vandt han
Anerkjendelse. — Han havde 1668 paa Østerholm (Als) ægtet
Hertugindens Kammerfrøken Agnese v. Rohr, der døde barnløs
1680. Aaret efter ægtede han i Pløen Hoffrøken Anna Sibylla
v. Brandenstein, der ligeledes døde barnløs 1701. Han oprettede
en Latin- og Borgerskole i Pløen; det store Bibliothek gik med
hans øvrige Formue i Arv til hans Slægtning A. T. v. Heespen.

Moller, Cimbria lit. II, 220.
J. H. Seelen, Bibliotheca Breitenaviana I: Memoria Breitenaviana.
Allg. deutsche Biographie III, 287.

A. D. Jørgensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free