- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
50

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breitendich, Frederik Christian, 1702-75, Musiker - Brekling, Friedrich, 1629-1711, mystisk Theolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Breitendich, Frederik Christian, 1702-75, Musiker,
var født 28. Dec. 1702 og Søn af Organist ved St. Nicolai Kirke i
Kjøbenhavn Henrik B., der døde 1739, men allerede i 1725 var
saa gammel og svag, at Sønnen efter at være befunden «habil udi
Orgelkunsten» blev beskikket til at forrette Tjenesten i hans
Sted og eventuelt succedere ham i Embedet. I sin Glansperiode
var B. d. y. en ganske ypperlig Virtuos, «hvis Behagelighed og
overmaade Færdighed paa Orgel og Klaver er af enhver at
forundre», som Thielo skriver i 1746, og han hørte til dem, som
nogle Aar senere især bidroge til at give det saakaldte «Raadhusstrædets
musikalske Selskabs» Koncerter et udsøgt kunstnerisk
Præg. Som ældre udgav han den første danske Koralbog (1764)
og i Tilslutning dertil et Par kortfattede musikalske Lærebøger
(1766). Kompositioner af ham vides ikke at være udkomne i
Trykken. B. var i 1728 bleven gift med Cathrine Margrethe
Schumacher, der overlevede ham i mange Aar. 1741 udnævntes
han til Hoforganist, og fra 1746 ses han tillige at have oppebaaret
Gage som Hofviolon. Ved sin Død, 19. Okt. 1775, havde han
trukket sig tilbage fra disse Stillinger, hvorimod han endnu var
Organist ved Nicolai Kirke.

V. C. Ravn.


Brekling, Friedrich, 1629-1711, mystisk Theolog,
var født i Hanved, nær ved Flensborg, hvor hans Fader, Mag. Jens B. (fra
Breklum), var Præst (gik af 1664, d. 1672). Efter at have gjennemgaaet
Flensborg Skole besøgte han forskjellige tyske Universiteter.
Overalt søgte han «den hemmelige, skjulte Sandhed og Visdom
til Beroligelse for sit Sind»; men efter at have flakket om i 10
Aar lige fra Kønigsberg til Strasburg og kun hos Dr. Joh. Tacke
i Giessen (hvor han 1653 tog Magistergraden) at have fundet «den
rette Grund til den sande Filosofi og Kemi» fandt han endelig i
Hamborg, hvad han søgte, i det han ved Omgang med en
Urtekræmmersvend «blev bragt til sin Gud og Skaber og, seende bort
fra alle ydre Ting, Mennesker og Kreaturer, blev ledet ind til
Christus og hans Rige, Aand, Salvelse, Lys og Ord i os». Da
han kom hjem 1656, var Krigen mellem Danmark og Sverige
udbrudt. Superintendent, Dr. Stephan Klotz, som tillige var Sognepræst
ved St. Nicolai Kirke i Flensborg, var mellem de første,
der flygtede for de svenske Tropper; B. overtog nu at besørge
hans Præsteembede, skjønt han ikke fik nogen Løn for sit Arbejde.
Da Klotz efter Freden i Roskilde kom tilbage, formaaede han B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free