- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
55

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brendekilde, Hans Andersen, f. 1857, Maler - Brendstrup, Thorald, 1812-83, Maler - Brenno, Carlo Enrico, o. 1680-1745, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse Billeder. I 1884 er han bleven gift med Ida Juliane Antonie
Nielsen, Datter af Skovfoged i Stævns Hans Henrik N.

Karl Madsen.


Brendstrup, Thorald, 1812-83, Maler,
var Søn af Tømmermester Søren B. og Marie f. Viborg og saa Lyset paa Cathrinebjærg
ved Roskilde 25. Maj 1812. Efter sin Konfirmation
kom han i Lære paa den kgl. Porcellænsfabrik for at uddannes til
Porcellænsmaler og besøgte som Følge heraf ogsaa Kunstakademiets
Skoler 1826-33. Samtidig lagde han sig efter Landskabsmaleriet
og begyndte at udstille i dette Fag fra 1835; dog opgav han først
1844 Porcellænsmaleriet og fik 1847-48 Akademiets Rejseunderstøttelse,
men forblev i Udlandet, navnlig i Italien, til 1850. Efter
at han i 1853 ved sit Ægteskab med Pouline Regine Kierkegaard
følte sig uafhængigere stillet, tilbragte han paa ny Aarene 1857-61
i Udlandet, for største Delen af Tiden i Italien, i det han især
dvælede i Rom og Neapel. I 1874 blev han valgt til Medlem af
Kunstakademiet, og efter længere Tids Svagelighed afgik han ved
Døden 4. Maj 1883. Han indtager ikke nogen særlig fremragende
Plads blandt Datidens Landskabsmalere, men hans fordomsfri og
uafhængige Stræben gav ham en agtet Stilling i Kunstverdenen,
thi han var en ægte Kunstnersjæl med Blikket aabent for alt sandt
og alvorligt i Kunsten. Hans smukkeste Arbejder ere uden Tvivl
hans Billeder fra de yndige Bjærgstrøg i Roms Omegn med deres
Vinhaver og skyggefulde Skove. Ogsaa fra Frederiksværk og
Dyrehaven haves fordringsløse, ærlig sete Landskaber med en
mild, venlig Stemning. Han var, trods et vist halv lunefuldt,
halv gnavent Præg, en elskværdig Personlighed, som baade i
Udlandet og i Hjemmet øvede vækkende Indflydelse paa sin Kreds
ved sine snart skjæmtefulde, snart alvorlige, men altid ærlig
udtalte Domme, og var ved sit sunde Blik paa sin Plads i
Udstillingskomiteen.

Weilbach, Konstnerlex.
Ude og Hjemme 1883, Nr. 293.

Ph. Weilbach.


Brenno, Carlo Enrico, o.1680-1745, Billedhugger,
var uden Tvivl Søn af Giambattista B. fra Mendrisio ved Como, af hvem
seværdige Arbejder, fra de første Aar af forrige Sekulum, forefindes
i Bamberg, og indvandrede eller indkaldtes her til fra Hamborg,
da Fredensborg Slot skulde opføres. I Hamborg havde han i 1716
gjort et overvættes kostbart og pragtfuldt Gravmæle over Vilh.
Ahlefeldt og Hustru. Dette Arbejde, som prises for Smag, Studium

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free