- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
56

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brenno, Carlo Enrico, o. 1680-1745, Billedhugger - Brenøe, Anna Helene Dorothea, se Nielsen - Bresemann, Friedrich, 1809-50, Sproglærer - v. Bretton, Frederik Emil Baron, 1799-1878, Højesteretsassessor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Anatomien og Kjendskab til Antiken, blev opsat i den nu for
længst nedbrudte Domkirke i hin By. B.s Hovedværk som egentlig
Billedhugger her hjemme er hans Gravmæle over Stiftsbefalingsmand
Fr. Gjedde i St. Hans Kirke i Odense (1727). Som alle
den Tids Billedhuggere her hjemme var B. tillige Stenhugger og
Stukkatør, og som Stukkatør udførte han kostbare Arbejder paa
Clausholm, Hørsholm, paa det gamle Kjøbenhavns Slot, i Riddersalen
paa det i 1794 nedbrændte Christiansborg Slot og paa Fredensborg,
hvor Stukkaturarbejdet i Kuppelen og den pragtfulde Plafond
i Havesalen ere gjorte af ham. B. døde i Kjøbenhavn i Slutningen
af 1745.

Meier, Fredensborg.
Tidsskr. f. Kunstindustri 1886, S. 39 ff.
Nord. Tidskr. 1884, S. 638.
Helsingørs Avis 7. Sept. 1887.

F. J. Meier.


Brenøe, Anna Helene Dorothea, se Nielsen.


Bresemann, Friedrich, 1809-50, Sproglærer,
Søn af Førsteren i Witzien ved Sternberg i Meklenborg-Schwerin, født 19. Febr.
1809. Han var først i Handelslære, derpaa Forstelev hos Faderen,
derefter kom han paa et svensk Handelskontor i Rostock. Efter
Husets Fallit opgav han Handelsstanden og lagde sig efter Latin
og Græsk samt Kirurgi. I 1830 kom han til Kjøbenhavn og
studerede her Lægevidenskaben (den kirurgiske Side), men maatte
opgive dette Studium og levede fra 1833 til sin Død, 11. Juli 1850,
som Sproglærer i Kjøbenhavn. Han har udgivet en Masse Lærebøger,
især i Tysk: Grammatikker, Stileøvelser, Læsebøger, Parleurer,
som i sin Tid vare meget brugte, samt et tysk-dansk Lexikon;
disse Bøger røbe alle en stærk Tendens til det praktiske, men
paa samme Tid Mangel paa Videnskabelighed og grundig Sprogkundskab.
Desuden har B. leveret en engelsk-dansk, en svensk-tysk,
en italiensk-dansk og en fransk-dansk Parleur og samtidig
tyske Oversættelser af Hertz’ «Kong Renés Datter» og af Asbjørnsens
og Moes Folkeæventyr samt nogle tyske Digte.

Erslew, Forf.-Lex.

C. A. Nissen.


v. Bretton, Frederik Emil Baron, 1799-1878, Højesteretsassessor,
en Søn af Plantageejer Lucas Uytendale Baron v. B. og
Elisabeth Sophie f. Bjørn, fødtes 22. Maj 1799, blev 1816 Student, 1820
juridisk Kandidat, 1822 Kammerjunker, 1823 Protokolsekretær i
Højesteret efter i nogen Tid at have arbejdet som Volontær i
det danske Kancelli, 1826 surnumerær Assessor i Viborgs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free