- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
60

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brinck, Iver, 1665-1728, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præst for den danske Menighed i London og var saare virksom
for, at Menigheden fik sin egen Kirke, som stod til 1864, da den
blev afløst af en ny. Medens B. virkede i London, udgav den
forhenværende engelske Gesandt i Kjøbenhavn Rob. Molesworth
sit berygtede Skrift: «An account of Denmark, as it was in the
year 1692». Ved Hjælp af en ung, særdeles anset Jurist, Dr. King,
hvem B. leverede de faktiske Oplysninger til Gjendrivelse af Molesworths
uretfærdige Beskyldninger, fremkaldte han det dygtige Modskrift:
«Animadversions on a pretended account of Denmark»
(London 1694), som yderligere befæstede B.s Anseelse og Yndest
hos den danske Regering. Samme Dag han kom til Kjøbenhavn
1702, døde Sognepræsten ved Holmens Kirke, Mag. G. Winecken;
uden Ansøgning blev han da kaldet til dennes Eftermand. Da
Frederik IV til sin store italienske Rejse 1708 skulde have en
Rejsepræst og Konfessionarius med, faldt Valget paa B., som saa
fulgte Kongen paa hele den interessante Rejse. Medens B. var i
Udlandet, blev Aalborg Bispestol ledig; den blev tilbudt ham;
men han foretrak at blive i Kjøbenhavn og ombyttede kort Tid
efter Holmens Kirke med Nicolai Kirke (1711). Som Sognepræst
ved sidstnævnte Kirke døde han 25. Juni 1728. Hans Skrifter ere
ikke betydelige. Foruden nogle Disputatser har han forfattet en
poetisk Omskrivning af Højsangen (1695 og oftere) og en
Salmesamling, «En Kristens Tanketøjle», som har været en meget
udbredt Opbyggelsesbog baade i Danmark og Norge og er optrykt
paa ny endnu i dette Aarhundrede; herfra er Nadversalmen i
Roskilde Konvents Salmebog Nr. 718 («Op sødeste Sang») taget.
Tillige kan nævnes en nitid udstyret Ligprædiken i Folio over
Fru Berthe Scheel til Selsø (1720), den første og den største Bog,
der er udgaaet fra Phønixbergs Trykkeri. Endnu maa tilføjes, at
B. ogsaa paa forskjellig Maade lagde sin Interesse for Modersmaalets
Dyrkning for Dagen og ytrede sin Harme over dets
Tilsidesættelse, ligesom han var Rostgaards Medarbejder ved den
danske Ordbog. B. var 2 Gange gift, 1. med Ambrosia Michelsen,
hvis Fader var bosiddende i London (jvfr. om hendes Død Giessing,
Jubellærere II, 2, 294), 2. med Konferensraad Hans Seidelins
Datter Sophie S., ved hvem han blev Stamfader for Slægten
Brinck-Seidelin. Efter B.s Død ægtede hans Enke Biskop Chr.
Ramus i Odense.

Hist. Archiv 1872, I, 234 ff.
Brasch, Om Robert Molesworth’s Skrift An account of Denmark, 1879.
Bruun, Fr. Rostgaard S. 119 f.

A. Jantzen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free