- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
63

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brinck-Seidelin, Ludvig Christian, 1787-1865, Departementschef, landøkonomisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev adlet 1752; Forældrene vare Konferensraad Hans B.-S. og
Mariane Magdalene f. Eichel Bartholin. 1806 blev L. B.-S. Student,
1812 juridisk Kandidat og Aaret efter Avskultant i Rentekammeret,
1815 Amtsforvalter for Hjørring Amtstuedistrikt, og samme Aar
ægtede han Marie Elisabeth Kragh, en Datter af Koffardikapitajn
K. Som Amtsforvalter virkede B.-S. i 30 Aar, til han i 1845
udnævntes til Generaldecisor og Chef for det danske Regnskabsvæsen
i Rentekammeret; 1860 blev han Chef for Revisionsdepartementet.
Sin Afsked fra Statstjenesten tog han endelig 1862, og samtidig
udnævntes han til Storkors af Danebrog; Konferensraadstitelen havde
han alt faaet 1851, Kommandørkorset 1856. Aggersborggaard ved
Løgstør ejede han 1838-46; 1861 arvede han det Brinck-Seidelinske
Fideikommis. Efter samtidige Biografer at dømme turde
B.-S. næsten have været et Mønster paa en Embedsmand: stræng
og samvittighedsfuld i Tjenesten, retfærdig og human mod sine
undergivne, velvillig, uegennyttig og hjælpsom mod Befolkningen;
i de 30 Aar, han virkede som Embedsmand i Hjørring Amt, vandt
han da ogsaa i høj Grad Beboerne, der «næsten ærede ham
som en Fader», og som Generaldecisor hædredes han med et
kgl. Reskript, der i smigrende Ord bevidnede ham den allerhøjeste
Tilfredshed med den hidtil ukjendte Orden og Punktlighed,
som han havde bragt ind i Revisionen. – Ikke blot som Embedsmand,
ogsaa som Politiker og Forfatter tog B.-S. Del i det offentlige
Liv; han var en af «de oplyste Mænd», der 1832 udnævntes til
at drøfte den paatænkte Stænderforfatning, og 1834 valgtes han til
Deputeret for Aalborg. Han tog en ikke ringe Del i Stænderforsamlingens
Forhandlinger, 1840 fremlagde han saaledes den
aalborgske Petition om en fri Forfatnings Indførelse og forfattede
Forsamlingens, i et mandigt og frimodigt Sprog affattede, Adresse
til Christian VIII. I den grundlovgivende Rigsforsamlings
Forhandlinger tog B.-S. ligeledes virksom Del, derimod har han aldrig
haft Sæde i Rigsdagen eller Rigsraadet.

Allerede tidlig var B.-S. optraadt som Forfatter. 1816 udkom
hans første Afhandling: «Var det gavnligt, om Forpagtningstiden
af Bondejord var overladt til Kontrahenternes Tykke, og om
Bøndergaardenes Størrelse var uindskrænket?», der ligesom hans
næste større Arbejde, den fortrinlige Beskrivelse af Hjørring Amt
(1828), var fremkaldt af Landhusholdningsselskabet og hædredes
med dettes Pris. I det første Skrift kommer B.-S. til det Resultat,
at der burde herske fuld Sammenlægnings- og Udstykningsfrihed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free